Motivation om vinteren
Hvert efterår bliver jeg doven. Ugidelig. Mister lysten til noget som helst. Kæmper mig igennem mit arbejde og bruger resten af tiden på en sofa med den ene hånd i en slikpose og den anden på min mobiltelefon med en bog eller Netflix. Det er først for nyligt, at jeg endeligt har accepteret, at der er et mønster. I de sidste mange år har jeg prøvet at bortforklare min manglende livs-motivation, når efterårets mørke dage begynder at trykke. Studierne har været hårde, fødsel og hormonændringer, overarbejde på jobbet... Undskyldningerne har været mange. Lige indtil en dag jeg faldt over en artikel om vinterdepression. Symptomerne beskrevet var manglende lyst til at gøre noget som helst, tristhed, øget appetit, irritatabilitet. Det var en beskrivelse af lige præcist sådan, som jeg havde det. Løsningen ifølge artiklen var lysterapi. Jeg stejlede ved tanken. Skulle jeg få mere lyst til at gå en tur eller lege med min datter ved at sidde og stirre ind i en lampe? Seriøst? Jeg læste noget mere om det, og enden på det blev, at jeg gik ind på amazon.de og bestilte en Lumie lysterapi-lampe. Den er lidt større end en ipad, bruger LED lys, så den bruger ikke så meget elektricitet og heller ikke bliver så varm, og så er den nem at tage med på rejser, hvis nødvendigt.
En stor del af mit arbejde foregår foran en computer, så jeg installerede lampen ved siden af computerskærmen, sådan at når jeg starter med at arbejde om morgenen står lampen ved siden af skærmen og skinner. Den første dag fik jeg lidt kvalme og øm i øjnene, men det lider jeg ikke af mere. Nu bruger jeg den dagligt 1-2 timer, og det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. I løbet af få dage fik jeg lyst til at gå ture, lyst til at lave made, lyst til at rydde op, lyst til at bruge tid med min datter. Jeg føler, at jeg har fået mit liv tilbage, og kan klart anbefale det til alle, der føler sig lidt nede når solen forsvinder om efteråret og temperaturerne begynder at falde.

Lumie lampe
Faktisk har Lumie lampen gjort mig så motiveret, at jeg endeligt har fået taget fat i LCHF vejen igen. Det er trods alt den eneste vej, der indtil videre, har formået at holde mig fra at tænke på mad konstant. I morges vejede jeg 122,7 kg. Det er det meste jeg har vejet meget længe. Jeg har gået i længere tid og tænkt over, at jeg skal tabe mig. Jeg har startet mange halvhjertede forsøg i løbet af de sidste 3-4 måneder. De har varet kun 1-2 dage. Nu går jeg back to basic og prøver LCHF igen. Jeg har vejet mig i dag søndag og vejer mig igen næste søndag og så ser vi hvordan det går. Jeg spiste en morgenmad/frokost, der bestod af en slags biksemad med blomkål, bacon, løg og en rød pølse fra Steff Holberg. Pølsen og ketchup indeholdt i alt 9 gram kulhydrat, og så er der jo en smule i løg og blomkål. Jeg prøver, at være opmærksom på at holde mit kulhydrat indtag under 25 gram dagligt. Det var en fantastisk god omgang mad og nu 3 timer senere føler jeg mig stadig mæt og godt tilpas.
Frokost: Biksemad af blomkål, bacon, løg, pølse.
Jeg fandt også motivation til at tage en tur på min motionscykel. Min oversete, glemte, pladsstjælende motionscykel. Det blev til 23 minutter. For øvrigt kan jeg anbefale alle, der vil lave en diæt-forandring, at starte det i weekenden. Man kan godt blive lidt tung i hovedet af det, og hvem har lyst til det på en mandag, når arbejdet kalder. Held og lykke til alle, og wish me luck!
Kommentarer
Send en kommentar
Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.