Burger LCHF

Vi spiser indimellem burgere. Hjemmelavede burgere. På LCHF nøjes jeg som regel bare med bøffen og tilbehøret, men i går havde jeg altså lyst til, at der også skulle være en burgerbolle. Jeg gik på jagt efter en opskrift, jeg kunne lave ud fra de ingredienser, jeg havde til rådighed, og det blev til denne her opskrift fra Madbanditten. Bollerne var fine, lignede burgerboller og smagte godt med sesamfrøene. På den negative side var de en smule søde fra kokosfibrene og smuldrede lidt let. Det være sagt så fik jeg mig en fantastisk burger, som blev spist med kniv og gaffel. Ville jeg lave dem igen? Jo, det ville jeg måske nok, men jeg ville lige ændre lidt på opskriften.



Kommentarer