Pandekager, stilstand og stress



Endnu en uge er gået uden ændring på vægten. I mit tilfælde ser jeg det som en meget positiv ting. Ugen var fuld af stress, og jeg er overrasket over at være kommet helskindet igennem. Jeg spiste mere end normalt og mange yoghurt/fløde/nødde-desserter i løbet af ugen og slet ingen motion. Jeg havde sådan en lyst til at spise hele tiden, mest på grund af den tid på måneden, men også på grund af stress, dårligt humør, manglende søvn, tid og motion. Jeg har ærligt talt været ret langt nede i kulkælderen, og det har været svært at overskue ting. Lige nu føles hver eneste lille opgave som et kæmpe uoverskueligt projekt. Om præcist 1 måned tager jeg tilbage til Dk på juleferie hos mine forældre, og så bliver der forhåbentligt tid til at slappe af, selvom jeg skal forberede mig til mine tre januareksamener. Hver eneste dag tæller jeg ned til at få ferie.

Jeg har været så sulten efter søde sager de sidste dage, så i morges lavede jeg nogle gode kokospandekager oprindeligt inspireret af Jane Faerber. Jeg kunne ikke helt huske hendes opskrift og var for doven til at slå det op, så det blev til følgende:

Opskrift - 6 små kokospandekager 

Ingredienser

  • 2 æg
  • 1 spsk kokosfibre
  • 50 g kokosmel
  • 1 spsk kokosolie
  • ½-1 dl vand
  • Flydende sød
  • Kokosolie til stegning
  • Kanel og sukrin gold til servering


Fremgangsmåde

  • Pisk alle ingredienser sammen 
  • Steg pandekagerne på panden i kokosolie (Jeg lavede to af gangen)
  • Server med kanel og sukrin gold. 


Kommentarer

  1. Hi Daniel, you are most welcome. I hope it works for you. Friendly regards Carla.

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.