32 uger på slankekur og minus 26,2 kg

Det blev til 0,5 kg i den sidste uge. I sig selv ikke så imponerende, men hvad der til gengæld er rigtigt godt er, at jeg har fået motivationen tilbage. Jeg har spist salater og ikke overgjort fedtet. Jeg har kun spist desserter 2 gange i den sidste uge, og jeg har bare spist to gange om dagen de fleste dage. Det har givet mig en rigtig god følelse i kroppen. Desuden har jeg gået 20 km fordelt på 4 aftens-gåture. Jeg er lykkelig for mit halve kilo og glad for at være tilbage på det rette spor. Jeg håber bare det bliver ved til min vejning på næste søndag. Det næste store mål jeg ser frem mod er at nå de 30 kg, hvilket sker om 3,8 kg, og forhåbentligt før jul.


Kommentarer

  1. Hej Carla. Synes jeg har forsøgt at kommentere før, men synes det forsvinder? Men - ville høre om du i et indlæg kunne give et par eksempler på, hvad du putter i dine grønne salater? Og evt. også hvad du bruger som dressing? :)

    SvarSlet
  2. Hej Louise, ja mit kommentar-system er åbenbart ikke særligt pålideligt. Du er ikke den første der har haft problemer. Tak for din vedholdenhed! I mine grønne salater bruger jeg (meget kedeligt ja) salatblade, agurk, peberfrugt, cherrytomater, fetaost og cirka 100-150 g stegt kød (kylling/pølser/halloumi-ost). Dertil laver jeg en dressing. Du kan se et billede af størrelsen af min salat (kæmpetallerken) og dressingopskriften her: http://carlasslankekur.blogspot.co.uk/2014/09/spring-morgenmaden-over.html
    Med venlig hilsen
    Carla

    SvarSlet

Send en kommentar

Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.