Den onde hemmelig om chia-grød

En skefuld chia-frø hældt i en dåse kokosmælk med vaniljekorn, efterladt i køleskabet natten over og blandet med sødemiddel og flødeskum næste dag. Alt sammen totalt LCHF og totalt tilladt! Himmelsk.

For noget tid siden havde jeg et par uger på intens chia-grøds-kur. Det er en gudespise som jeg kan leve af fra morgen til aften i meget lang tid. Der er bare lige et lille aber dabei. Kokosmælk indeholder cirka 200 kcal pr. 100 g og fløde indeholder 358 kcal pr. 100 g. Man skal ikke spise meget chia-grød på en daglig basis før man når sit ligevægtsindtag og mere til. Jeg spiste rigtigt meget chia-grød og kunne på samme tid ikke forstå hvorfor jeg ikke tabte mig. Tsk tsk. Nogle gange kan man være så glemsom når det kommer til hvad man egentligt går og spiser.

Jeg føler, at jeg er begyndt at tabe mig igen, jeg har nemlig fjernet chia-grød fra min diæt, skåret antallet af måltider ned til 2 om dagen, til frokost og aften, og har tillige fjernet flødestuvninger og flødesaucer. Jeg har kort sagt skåret rigtigt meget ned på mit flødeforbrug.

Jeg har dog bestemt mig for, at jeg har lov til at spise 2 desserter om ugen, så længe jeg sørger for at få regelmæssigt motion. Så jeg prøver at gå ture dagligt, hvilket nok bliver til 4-5 gange om ugen, og så nyder jeg ellers mine to ugentlige og meget kalorierige chokoladedesserter med velbehag. Jeg kunne også skære desserter helt væk fra min diæt, men jeg vejer stadig 95-96 kg og der er lang vej til målet, og det gør det hele lidt nemmere, hvis jeg ikke føler at jeg lider for meget undervejs. Jeg ser om jeg bliver ved med at tabe mig, og ellers må jeg fjerne desserten og i stedet gå den hårde strenge diæt-vej. Jeg håber ikke det sker.

Chokolademousse 

Opskrift

  • 1 avokado
  • 150 mL fløde
  • 1-2 spsk kakaopulver (uden sukker!)
  • Vaniljeessens
  • Sødemiddel


Fremgangsmåde

  • Blendes i lille blender til den er rimeligt fast og cremet
  • Sættes i fryseren i ½ time, så smager den supergodt
Energiindhold: 985 kcal (det koster cirka en gåtur på 10 km at spise sådan en omgang) 





Kommentarer