Æggekage med grøntsager

Aftensmaden i dag var en æggekage med grøntsager fra en frysepose. Jeg havde ikke fået taget kød op, og så blev det æg i stedet for. Jeg kan virkeligt anbefale det. Det er en rigtig nem ret. Den eneste grund til at jeg ikke laver det oftere er at min kæreste virkeligt ikke kan lide æggekage, eller broccoli eller blomkål for den sags skyld. 

Æggekagen fyldte en stor pande, så derfor spiste jeg bare halvdelen, og gemte den anden halvdel til frokost næste dag. Næringsindholdet i diagrammet gælder for hele æggekagen, ifølge opskriften. 


Æggekage opskrift

Ingredienser
  • 3 æg
  • 350 g frosen grøntsagsblanding, broccoli, blomkål, gulerødder
  • 1/4 pakke bacon i skiver
  • 100 mL piskefløde 38%
  • Salt og peber

Fremgangsmåde
  • Skær bacon i mindre stykker og steg dem (Kun fordi jeg ikke kunne få strimlerne fra hinanden!)
  • Kog grøntsagerne, så de er møre men ikke dødkogte
  • Pisk æg, fløde, salt og peber sammen
  • Steg grøntsagerne, hæld æggemassen over og skru ned for varmen
  • Når æggemassen er fast hældes de sprøde bacon over æggekagen og den serveres. Mums!

Æggekage med grøntsager og bacon

Næringsindhold i æggekage


Kommentarer