Frugt eller ikke frugt

Efter en uges tid med ufattelige mængder jordbær og vandmelon er det tid at se virkeligheden i øjnene. Frugt indeholder fruktose og Carla + fruktose = stort behov for mere fruktose.

Jeg kan simpelthen ikke holde igen og har besluttet mig for at lægge frugten på hylden endnu engang. Lidt ærgeligt når man nu har adgang til så mange dejlige frugter her, men jeg vil i stedet kaste min kærlighed på de mange dejlige grøntsager.

Jeg har tænkt på at skrive ned præcist hvad jeg spiser og beregne hvor meget/mange kalorier/fedt/protein/kulhydrater jeg spiser hver dag. Dette kræver dog adgang til en køkkenvægt, og derfor er jeg stadig i overvejelsesstadiet. Jeg har nemlig ingen køkkenvægt her. Det kunne være lidt sjovt at have en oversigt over hvad jeg spiser og se om der er en sammenhæng med vægttabet.

Angående min vægt så aner jeg ikke hvordan det går. Det er jo svært når man ikke kan veje sig selv. Det er også svært at mærke på sin krop om man har tabt 1 kg eller ej, når man nu er 100+ stadigvæk. Jeg følte mig enormt oppustet i den første uge hernede pga manglende magnesium (Havde glemt tabletterne hjemme), men efter en tur på apoteket virker alt som det skal igen. Jeg tror stadig på at jeg kan nå de 20 kg før Skt. Hans.

Kommentarer