Rester og en dejlig følelse

Pulled pork, spejlæg og stenalderbrød
Min sidste eksamen i denne omgang blev overstået i mandags, og jeg har egentligt brugt resten af ugen indtil nu på arbejde. I dag var første dag til afslapning, specialt da sneen gjorde det ubehageligt at køre nogen steder. Det blev til en tur på sofaen, under dynen, og Hobitten 1 og 2 blev set. Det var en heldagsaffære. Det er meget usædvanligt for mig at have en hel dag til afslapning, men jeg har nydt det i fulde drag.

Den anden dag lavede min kæreste pulled pork, og i den forbindelse var der rester til overs. Dagen efter stegte jeg resterne på en pande sammen med et spejlæg. Det blev serveret med en skive stenalderbrød med smør og lidt ketchup. Og JA jeg spiser ketchup engang imellem. Hvis jeg kan få fingrene i det, køber jeg en med mindre sukker i, men ellers bruger jeg bare almindelig ketchup.
Det vigtigste jeg får fra at spise LCHF er en bedre kontrol af min spisning. Jeg har ikke den der konstante lyst til at overspise, som jeg ellers lider af, når jeg spiser almindelig mad med brød, ris, kartofler og så videre.

Jeg går og lader lidt op til at skal lave motion igen. Lige i tiden er jeg på ferie, men når jeg kommer tilbage til mit hjem igen, skal jeg bestemt begynde med motion. Jeg ved at lige i tiden spiser jeg for mange kalorier til at tabe mig, men min vægt er rimelig stabil. Jeg har ikke lyst til at veje mig hver uge lige nu, men på et tidspunkt kommer det måske tilbage igen. Jeg er så glad for, at det lykkedes mig at komme rimeligt smertefrit tilbage til LCHF efter jule-kulhydrat-orgiet. Det giver en dejlig følelse i kroppen.




Kommentarer