Ned til bunden og op igen

Mit indlæg i dag kræver en opsummering af mit LCHF forløb indtil videre og de problematikker, jeg har kæmpet med.

I februar 2014 gik jeg på en slankekur som langsomt i løbet af foråret 2014 gik i retningen af LCHF. Jeg vejede 122 kg, da jeg startede. I løbet af 4 måneder havde jeg tabt 20 kg. Alt gik godt og hurtigt. Det var faktisk rimeligt nemt. I løbet af sommeren 2014 begyndte min vægt at stagnere. Jeg forsøgte med forskellige tiltag for at få vægttabet i gang igen, herunder æggefaste, faste, carb refeed og kalorietælling. Det kom bare aldrig rigtigt igang igen. Jeg fortsatte meget religiøst med LCHF og afveg overhovedet ikke, men vægten ændrede sig bare ikke meget.

I løbet af efteråret begyndte jeg at få symptomer på stress eller en mild depression. Jeg havde store problemer med at sove. Jeg kunne gå 3 dage og kun sove 5 timer i alt. Det blev fysisk meget belastende. På samme tid begyndte det at blive en uoverstigelig opgave bare at stå op om morgenen og tage et bad. Alt virkede helt uoverskueligt, og jeg forstår ikke hvordan, jeg overhovedet kunne klare både mit job og studier, der begge var ret krævende på det tidspunkt. Jeg kunne ikke overskue bare at snakke med mennesker. Jeg var lige ved at få spat når min svigermor spurgte "How are you doing today? Did you get any sleep?". Meget sødt og omsorgsfuldt, men jeg havde bare lyst til at blive voldelig og slå et eller andet meget hårdt. Det endte med en tur til lægen og nogle sovepiller og noget antidepressivt medicin, som virkelig hjalp mit humør på vej igen. Lige pludselig havde jeg lyst til at snakke igen og verden så lidt lysere ud. Den eneste ulempe var at pillerne gav mig en konstant trang til at spise. Jeg begyndte at spise mange yoghurter med fløde. 1-2 portioner hver dag. Jeg spiste stadig LCHF men kalorieindtaget steg og steg. Efter 3 uger på pillerne besluttede jeg mig for at trappe ud og stoppe og se, om det kunne fjerne spisetrangen. Det blev aldrig helt godt og nu er vi fremme ved december og min tur til Danmark. I midten af december rejste vi til Dk for at holde jul med min familie.

Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville give mig selv lov til at spise lidt kulhydrater i Danmark. Bare juleaften og juledag. Men næsten fra dag 1 væltede det. Jeg begyndte at spise, og kunne slet ikke stoppe igen. Jeg spiste brød, småkager, morgenkager fra bageren, slik og is. Jeg spiste og spiste og spiste. Helt umætteligt. Det var ligesom om at da sluserne blev åbnet, kunne jeg slet ikke stoppe igen. Hver aften sagde jeg til mig selv "I morgen spiser du sundt, i morgen spiser du ikke kulhydrater", men jeg fejlede hver dag.

Julespiseriet skal ses i lyset af et forløb i efteråret på 3-4 måneder hvor jeg ikke følte mig til rette på LCHF eller i livet generelt. Det var en konstant kamp at følge min selvvalgte diæt. Det var overhovedet ikke nemt som i foråret. Det var en daglig kamp, som jeg fuldstændig tabte i December. Jeg tror, at min krop var i en form for ubalance, og at min hjerne konstant sendte mig signaler om, at noget var galt. Det er min klare overbevisning, at vi har meget mindre kontrol over vores spisning end vi tror. Hormonsignaler farer rundt i kroppen og fortæller den, hvad den har brug for. Det er meget svært at gå imod hvad kroppen 'craver', og jeg tror, det er vigtigt at lade være med at falde i fælden med at fortælle sig selv: 'Vis noget viljestyrke'... og 'Du er lidt svag, når du sådan mister kontrol' og "Sikke du har spist, skam dig nu!". Det hjælper nemlig ikke noget.

Jeg kom hjem fra min juleferie i går aftes. Jeg havde virkeligt frygtet at 'face the music' i form af min badevægt. Jeg stod modigt på den i morges, og den viste 103,3 kg. Hvor meget der er væske, bundet i fyldte kulhydrat-lagre, og hvor meget der er fedt ved jeg ikke. Faktum er, at sidst jeg vejede mig var d. 16. november, og dengang viste vægten 95,0 kg. Så 8,3 kg forskel på 1½ måned. Det er et nederlag af de store, men det hjælper ikke at dvæle for meget ved det. Det eneste, der hjælper er at se fremad og fokusere på nuet i stedet for en fortid, vi alligevel ikke kan ændre.

Lige nu føler jeg mig fuld af motivation for at spise LCHF og for at lave motion. Det er første gang i meget lang tid jeg har følt den motivation. Det virkede naturligt i morges at stå op og starte med en morgenfaste. Det føles godt, og det var ikke svært eller uoverskueligt. Jeg begynder på en frisk fra i dag. Min startvægt er nu 103,3 kg. Jeg vil se fremad og undgå at tænke på nederlagene og i stedet fokusere på, hvad der ligger forude.

Der kommer muligvis ikke så mange opdateringer her de næste par uger, da jeg har tre eksamener d. 12., 15. og 19. januar, men jeg vil bestemt følge konceptet og lave mine vejninger. Fremover er onsdag min vejedag istedet for den sædvanlige søndagsvejning.

Jeg føler virkeligt, at jeg har været nede og røre bunden og nu er på vej op igen. Wish me luck.


Kommentarer

  1. Velkommen tilbage, Carla! Pyha, jeg fik helt ondt i maven af at læse din lange gribende beskrivelse... Føler virkelig med dig... det har været en hård tid, ingen tvivl om det. Men hvor er jeg så på den anden side glad på dine vegne, at du er i stand til at trække en streg i sandet og komme videre:-) Op på hesten igen! Det handler ikke om hvor mange gange vi falder af den, men om hvor mange gange vi kommer op på den igen.
    Glæder mig til at følge dig og håber du får tid til dine indlæg som sædvanligt. Om ikke før, så når eksamen er overstået.
    Pøj pøj med det hele <3<3<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Randi Rosa og tak for din opmuntrende besked! Nu håber jeg at det går :D Mvh. Carla

      Slet
  2. Hej Carla.
    Tak for et meget ærligt og gribende blogindlæg. Jeg tror, at alle vi, som kæmper med vægten kender til det, som du så fint har beskrevet. Men ganske få tør skrive det det - og endnu færre tør udgive det på deres blog.
    Det lyder godt, at du er kommet igang igen - og som du skriver, så er det bare om at se fremad.
    Jeg har også tabt en masse kilo (50) og taget de 20 på igen. De har siddet rigtig fast - selvom jeg syntes at jeg gjorde det rigtige. Jeg tror, at det er lykkedes for mig - ihvertfald har jeg tabt 4½ kg siden 27/12 på striks LCHF. I modsætning til tidligere får jeg meget fedt og har helt droppet rødvin. Jeg spiser 1500 kcal om dagen, 120-140 g fedt, ca 70 g protein og 20-25 g kulhydrat. Jeg motionerer kun let og har valgt at vente med at sætte ind med mere træning. Lige nu får jeg for få kulhydrater til, at kunne træne mere.
    Dette var ikke ment som en masse om mig - men måske kan du bruge lidt af det.
    Jeg glæder mig til at følge dine opdateringer. Og husk, at du er allerede kommet langt :-)
    Kh Kathe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kathe, mange tak for din besked, det varmer. Jeg synes det er sejt og motiverende, at du er kommet igang igen. Og tak for info, jeg vil bestemt tænke på det. Lige nu vejer jeg ikke noget af min mad, men hvis jeg ikke har tabt mig om et par uger, så vil jeg prøve, at veje hvad jeg spiser bare for at få et overblik. Jeg har fornemmelsen af at min krop nu er klar til at tabe sig, men måske jeg mærker forkert. Vi må se :D. Mvh. Carla

      Slet
  3. Hej Iben

    Dejlig at høre at du er oppe på hesten igen og at du har det bedre igen - jeg håber det holder eksamenslæsningen over ;) Jeg opgav selv LCHF her i efteråret og det kunne ses på vægten, men nu efter nytår er jeg gået all in igen og er 2,5 kg down :) Okay okay det jeg mangler er måske nok mest noget motion, men det er også en del af mit nytårsfortsæt, men det kommer lige så stille - skiene har da været luftet nu ;)
    Glæder mig til du kommer op igen så kan vi snakke LCHF og spise sammen - selvom du ikke indtager sofaen denne gang :)
    Knus og tumbs up til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christine, tak for beskeden! Og godt at høre at du er i gang med LCHF igen. Jeg har selv gået og tænkt lidt over det med motion, og jeg må jo nok hellere starte også:D Jeg glæder mig også så meget til at besøge jer igen! Om ikke andet må vi lave en spilleaften når vi er der. Hils omkring dig. Mvh. Carla (Iben)

      Slet

Send en kommentar

Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.