Opslag

Viser opslag fra juli, 2014

Bønnespirer med kylling i karry og bacon

Billede
Aftensmaden i aften blev til denne lækre kylling i karry med bacon og serveret med bønnespirer. Bønnespirerne blev lynstegte på panden med olie, salt og peber. Kun lige 1 minut så de blev varme men bevarerde deres sprødhed. Som man kan se fik jeg lidt dressing med bladpersille til. Idéen til at bruge bønnespirer fik jeg fra den her blog , som er en af de få engelske LCHF-blogge jeg nyder at følge. Normalt laver jeg ris til min kæreste når jeg laver mad, da han er ret kræsen, men i dag fik han altså lov til at spise præcist det samme som mig. Han syntes, det var rigtigt lækkert ikke at skulle have ris igen, og udbrød efter måltidet "Utroligt at jeg kan være så mæt efter kun én portion når jeg bare har fået bønnespirer." Jeg smilte bare og svarede "It's all in the fat, dear". Kylling i karry Ingredienser 2 kyllingebryst, skært i tern 150 g bacontern Lidt smør til stegning, eventuelt med hvidløg i 1-2 dl vand 1 tsk Gurkemeje  1 tsk garam masala  (D...

Ostebrød i bradepande med hvidkål

Billede
Ostebollerne fra i går er nu blevet lavet til et brød. Jeg puttede halve cherrytomater og oregano på toppen, ellers stort set det samme som bollerne. Altså, ordet 'brød' er måske lidt en luksusbetegnelse. Det er vel nærmere en slags æggekage :-D  Ingredienser 5 æg 5 dl revet ost 200 g fintrevet hvidkål 6 cherrytomater 2 spsk fiberhusk (gul) 1 tsk bagepulver 2 spsk nigellafrø Oregano Salt og peber Fremgangsmåde Bland ingredienserne og brug stavblender til at få en ensartet masse, hold lidt af osten tilbage. Skær cherrytomater og læg på toppen Drys med ost og oregano Bag 35-40 minutter ved 180 grader. 

LCHF som religion

Engang i tidernes morgen blev jeg døbt og konfirmeret. En præst fortalte mig hvordan tingene hang sammen, og jeg blev undervist i de 10 bud og de mange lignelser i biblen. I gymnasiet blev jeg undervist i biblens og kristendommens historiske sammenhæng, og det gjorde mig ikke videre imponeret. I dag tilhører jeg ikke noget trossamfund, da jeg ikke ønsker at ligge under for én bestemt fortolkning af hvordan livet skal leves, hvordan det ender, og hvilke regler der skal følges, og hvad man skal føle sig skyldig over og så videre. For det er i virkeligheden hvad religion handler om i min optik. Jeg er klar over, at andre får noget helt andet ud af at følge en religion og det har jeg fuldt ud respekt for. Jeg mener i øvrigt efter at have læst Nicholas Wades The Faith Instinct , at lysten og motivationen til at følge en religion ligger i vores gener, og at menneskets overlevelse på et tidspunkt har afhængt af evnen til at danne religion og følge den. Det har bragt mennesker sammen, og har s...

Osteboller med hvidkål

Billede
Så sidder jeg her, overmæt af for mange osteboller, og kan næsten ikke få hænderne ned at begejstring over den lækre og fyldende bolle. De er saftige og kan spises uden tilbehør, som et måltid i sig selv. Bollerne er lige røget ind som en ny favorit på min LCHF top 10.  Ingredienser 3 æg 3 dl revet ost (jeg brugte blandet mozarella og moden cheddar)  1 spsk fiberhusk 1 tsk bagepulver 1-2 spsk nigellafrø 100-150 g fintrevet hvidkål Salt og peber efter smag Fremgangsmåde Bland det hele og brug en stavblender for at få blandingen mere ensartet Bages 25 minutter ved 180 grader i papirsforme. De kom nemt fri af papiret for mig. 

Flødestuvede blomkål med varmtrøget laks - frokost

Billede
Frokosten i dag stod på stuvede blomkål med bacon og varmtrøget (kold) laks. Da jeg i går stegte blomkål med bacon til min biksemad, var portionen alt for stor, og jeg satte cirka halvdelen i køleskabet. Den rest fik jeg varmet op i dag og hældt noget fløde ved, og så blev det bare super lækkert. Den varme tunge blomkålsfløde gik rigtig godt i hånd med den kolde laks med citronsmag og lidt grøn salat. I skrivende stund er det 8 timer siden jeg fik frokost, og jeg har ikke fået noget at spise siden. Jeg har slet ikke lyst til at spise, så har ikke lige fået tænkt på aftensmad, til trods for at klokken er 20:02. Måske skal jeg lave nogle oopsies og spise dem med lidt spegepølse. Måske ender jeg med at springe over aftensmaden, for lysten til at spise er der godt nok ikke lige nu (Hvilket er en god ting, da det er et udtryk for at min krop ændrer sig, og ikke nødvendigvis altid har lyst til at spise).

Efter 23 uger - 23,9 kg

Billede
Så er der røget 1,2 kg i den sidste uge, eller det er i hvertfald hvad min temperamentsfyldte badevægt siger. Jeg er så glad for, at vægten endeligt flytter sig igen. Helt fantastisk.

Biksemad med blomkål

Billede
Her er en biksemad baseret på blomkål. Ingredienser Frossen blomkål Pølser Bacon i tern Æg Lidt sesamfrø Salt og peber Jeg har med vilje ikke sat mængder på, da det er ret individuelt hvor meget folk vil spise af de forskellige ting. Fremgangsmåde Optø blomkålen (jeg lagde dem i en skål vand natten over og så var de fine næste dag) Steg bacon på panden Tilføj blomkålen til bacon, når dette er ved at være færdigstegt. Hæld sesamfrø, salt og peber ved. Tag blomkålsblandingen af panden når den ser færdig ud og steg pølsestykker og et spejlæg. Serveres med ketchup og mayonnaise (jeg tvivler på at mængden af kulhydrat i ketchup ødelægger min dag, når jeg så sjældent spiser det).

Frokost - Pandekage med æggesalat

Billede
En hurtig pandekage med æggesalat. I salaten er der 2 æg, lidt tun, mayonnaise, rødløg og salt. I pandekagen er der 1½ æg, lidt fløde, fiberhusk og lidt salt. Det smagte rigtig godt omend portionen var lidt stor. Jeg tror stadig, jeg tænker på den måde at "min mave bliver mæt før mine øjne", så jeg lader mine øjne styre størrelsen af portionen, når jeg i virkeligheden bør lade min mave styre det. Det er en af de ting, jeg vil arbejde med i de næste dage, at spise mindre portioner. Frokosten ville have været ligeså god, hvis jeg havde lavet æggesalaten halv størrelsen og tilføjet en tomat i stedet tænker jeg. Jeg er og har været i et stykke tid inde i en periode hvor jeg ikke rigtig taber mig. Jeg dyrker dagligt motion men der sker ikke rigtigt noget. Om det er fordi jeg opbygger muskler ved jeg ikke, men det kan ikke skade at skære lidt ned på kalorierne og se hvad der sker. Altså skære lidt ned på den kalorieholdige del af min mad og skrue lidt op for salat-delen.

Kommentarer til bloggen

Jeg har i en periode brugt Disqus til at styre kommentarer her til bloggen, men efter mange klager over at det ikke virker, har jeg nu fået det fjernet og er gået tilbage til default med Blogger's kommentar-system. Prøv at se om det ikke virker nu.

Yoga-måtte

Billede
Jeg har lige købt denne Me-time yoga måtte igennem Amazon.co.uk, og jeg må sige at den er utrolig dejlig at bruge. Den har ekstra tykkelse og jeg bliver slet ikke øm af at ligge på den (som jeg er blevet af måtterne i træningscentret). Jeg har et kort program jeg laver om morgenen (eller rettere, som jeg har lavet 1 morgen), men som det er planen, at jeg vil lave hver morgen. Det tager kun 15 minutter, men jeg føler, at det virkeligt styrker musklerne i hele maveregionen. Jeg har ikke lyst til at have hængemave, når jeg engang når mit vægttabsmål så derfor øvelserne. Det skal lige siges at jeg altså ikke lave yoga-øvelser på måtten, bare helt almindelige mavebøjninger og den slags.

Nem og hurtig LCHF dessert med avocado

Billede
Den her dessert er helt perfekt hvis man har lyst til noget sødt. Man får fuldt ud tilfredsstillet behovet for noget sødt og på samme tid har man overhovedet ikke lyst til at spise mere når man er færdig. Den er ret intens. Perfekt til sådan en som mig som tidligere gerne spiste 1 hel liter flødeis for at få den samme tilfredsstillelse.  Ingredienser 1 avocado 1 æggeblomme 150 mL piskefløde ½ spsk kakaopulver til bagning Lidt flydende sødemiddel Fremgangsmåde Hæld det hele i den lille foodprocessor (se billede 1).  Justér mængden af kakaopulver, fløde og sødemiddel så det passer din egen smag.  Blend til det får en fin konsistens (billede 2) Hæld i en plastic-beholder (billede 3) og sæt det i fryseren i 1-2 timer.  Jeg synes den smager bedst når den er halvfrossen, men lad den endelig ikke blive helt hård. #Inspirationen til at bruge avocado kommer fra Christine i Grønland, så tak til dig :)

Oste-oopsies LCHF

Billede
Jeg har lavet en variation af oopsien ved at putte revet mozarella-ost på toppen. Det giver en lidt bedre fasthed end normalt, og modificerer fornemmelsen af at spise vandbakkelse. Opskriften er ellers stort set den samme som jeg tidligere har beskrevet herinde. Ingredienser 3 æg 100 g creme ost (såsom philadelphia), ikke light! 1/2 spsk fiberhusk 1/2 tsk bagepulver  En grøn krydderblanding (efter egen smag)  Lidt salt Revet ost til ovenpå Fremgangsmåde Æggene deles i hvider og blommer Hviderne piskes for sig indtil massen er helt fast Blommer, ost, fiberhusk, bagepulver, krydderi og salt piskes sammen til klumperne er helt væk Hviderne og blomme-blandingen vendes forsigtigt sammen Placeres på bagepapir i 6-8 oopsies Drys ost ovenpå Bages i forvarmet ovn, 25 minutter ved 150 grader

Efter 22 uger - Endelig sker der noget!

Billede
0,3 kg er normalt ikke noget jeg glæder mig synderligt over, men efter 3 ugers vægttabs-tørke er jeg evigt lykkelig for at vægten igen ser ud til at bevæge sig. Det samlede vægttab er nu på 22,7 kg og vægten stod på 99,5 kg i dag. Det næste mål jeg ser frem mod er at komme under 97,2 kg, for så har jeg nemlig tabt 25 kg. Endnu en milesten. Jeg håber, at det sker indenfor de næste 2-3 uger, og jeg håber at min krop har opgivet sin stædige kamp for at blive ved 100 kg mærket. 154 dage, så lang tid har jeg fulgt min diæt nu. Det er så lang tid at det efterhånden er ved at blive normalt for mig.  Jeg har lige købt den her model af letvægtskuffert fra Samsonite og når den bliver fyldt godt og er rigtig tung kan den lige komme op og veje 22,7 kg. Forestil jer hvor tung en helt fyldt kuffert er. Så forestil jer at for 22 uger siden gik jeg rundt med den ekstra vægt på min krop. Det er en stor lettelse af tryk på mine ankler, knæer, ben, ryg. Det er noget jeg mærker hver enes...

Æggeomelet med broccoli

Billede
Det bliver ikke ret meget mere LCHF end det her. Æggeomelet med broccoli og et par skiver smør på toppen. Omeletten er lavet af 2 x æggehvider (fordi jeg havde dem i køleskabet) og 1 helt æg, 1 par skefulde piskefløde og lidt fiberhusk. Broccolien var rester fra i går og smørret kom fra køleskabet. Det er nemt at lave og helt utroligt mættende. Nu kan jeg gå helt indtil i aften uden at spise. Fantastisk.

Den perfekte kalkunfrikadelle m. hvidkål, halloumi, persille og bacon

Billede
Efter megen eksperimenteren med kalkunfrikadeller har jeg nu fundet hvad jeg synes er den helt perfekte fridadelle. Det er en ovnbagt kalkunfrikadelle med halloumi, persille og bacon. Her kommer opskriften.  Ingredienser 500 g hakket kalkun 400 g hvidkål 250 g halloumi ost  100 g bacon 2 æg En håndfuld persille Lidt piskefløde Salt og peber Fremgangsmåde I foodprocessoren finthakkes: Hvidkål, halloumi, bacon og persille Alle ingredienser (undtagen fløde) blandes nu sammen i en skål Tilsæt fløde så konsistensen bliver rigtig. Jeg tilsatte cirka 1 dl fløde. Frikadellerne formes og sættes på en bageplade. Jeg dyppede skeen i lidt vand før hver frikadelle for at undgå, at skeen blev for klistret.  Bages i 35-40 minutter ved 200 grader, forvarmet ovn. 

21 uger på slankekur - Ingen ændring

Billede
De sidste 3 uger har vægten stået på det samme, lige under 100 kg. Det er lidt frustrerende for jeg har ikke ændret i mine spisevaner overhovedet. Jeg har dog ændret i mine motionsvaner og det er nok der katten ligger begravet. Jeg har skiftet 10 km gang om dagen ud med 8 dages styrketræning og nu ingenting. Jeg laver ikke motion i de her dage, hvilket nok er lidt dumt. Måske skal jeg skære ned på kalorieindtaget siden jeg ikke går ture mere, eller også skal jeg få planlagt at lave motion igen. Jeg har ikke helt bestemt mig endnu, det skal nemlig passe ind i mit program. Jeg har købt en yoga måtte som skulle komme med posten en af dagene og så kan jeg lave nogle øvelser på den. Det er egentlig bare for at få nogle stærkere muskler og en pænere kropsholdning. Jeg regner ikke med at det vil gavne  mit vægttab så meget. Jeg kan glæde mig over, at det går fint med at følge min LCHF kost, at jeg har tabt 22 kg, at jeg vejer under 100 kg, og at jeg har købt en masse nyt tøj i nye og mi...

Opdatering - det står lidt stille

Jeg har været hjemme i et par dage nu og har også vejet mig men vægten står bare på det samme som for 2 uger siden. Jeg tror det hænger sammen med at jeg har lavet styrketræning og at mine muskler opfanger noget væske eller sådan noget. Jeg lider også stadigvæk af forstoppelse, men heldigvis er jeg kommet hjem til mine magnesium tabletter, så det skulle der snart være styr på. Jeg prøver at være tålmodig og ikke tænke så meget på vægten, for eftersom jeg spiser på samme måde som jeg har gjort i snart månedsvis nu, må der på et eller andet tidspunkt komme et udslag på vægten. Jeg venter spændt og nyder ellers maden. I dag skal jeg have stegt laks med dampet broccoli og hjemmelavet bearnaise til frokost.

20 uger på slankekur

I går var det 20 uger siden, at jeg startede min slankekur. Jeg er på sommerferie hos mine forældre så min badevægt er ikke lige indenfor rækkevidde. Om et par dage skulle jeg dog være i stand til at komme med en vægtopdatering. Status er, at jeg den sidste uge har gået i styrketræningscenter. Det har jeg virkelig nydt. Jeg har ikke overgjort det på nogen måde, men det er rart at få rørt musklerne og føle, at man stadig har en krop der virker. På den dårlige side er, at da jeg har været væk fra mine magnesium-tabletter i den sidste uge har jeg også lidt en del af forstoppelse hvilket er mega irriterende. Jeg glæder mig til at se, om jeg har tabt mig når jeg kommer hjem igen. Jeg vender hjem sent tirsdag aften. Dette vægttabsforløb er nu officielt den kostomlægning jeg har fulgt i længst tid. Jeg er meget stolt af mig selv.

Hjemmelavet bearnaise sauce LCHF

Jeg har altid hørt at det med at lave bearnaise sauce fra bunden er utroligt svært fordi det skiller. Min familie elsker bearnaise sauce og spiser Knorr-versionen, fordi det er nemt og hurtigt. Med udgangspunkt i denne opskrift fra 'hjemmehosxenia' gik jeg i gang. Jeg fulgte Xenias fremgangsmåde, men brugte færdiglavet bearnaise-essens fra Brugsen i stedet for at lave min egen. Opskrift til 4-5 personer Ingredienser 1 spsk bearnaise-essens 4 æggeblommer 250 g smør Lidt citronsaft  Lidt salt Cremefraiche til hvis det skiller (jeg brugte en 9%) Fremgangsmåde Fremgangsmåden ser man på  Xenias hjemmeside .  GODT RÅD HVIS BEARNAISEN SKILLER Hvis saucen skiller (og det har den lige gjort for mig i aften) kan man tilføje et par skefulde cremefraiche og røre godt og så samler det hele sig igen. Jeg var grædefærdig da det hele skilte sig af, men helt utrolig glad da det bare samlede sig om cremefraichen. Den blev helt perfekt, men dog lidt kold, da jeg ikke...