Opslag

Viser opslag fra 2017

-12,5 kg på 2 måneder

Billede
Selvom jeg ikke lige har opdateret på bloggen her, har jeg stædigt holdt fast i min strikse LCHF og det har betalt sig godt. Jeg har nu tabt mig 12,5 kg. Mit mål var at tabe 10 kg før 1. juli, og min søsters mål var at tabe sig 5 kg før 1. juli og hun har tabt sig 5,6 kg. Belønningen til os begge to er, at vi tager en tur i biografen sammen. Vores næste mål er allerede planlagt. Den 8. august er næste deadline, og da skal jeg være under 107 kg og hun skal være under 71 kg.  Lige til noget helt andet, en af mine yndlingsretter er stegte pølser, så her kommer lige et billede af salat med pølsestykker, total yndlingsfrokost! Spiser det et par gange om ugen.  Salat med pølsestykker

Kartoffelsalat? ... med blomkål

Billede
Jeg elsker kartoffelsalat og har i årenes løb udviklet min helt egen opskrift. Mine søskende og forældre har også taget den til sig, og det er blevet nærmest en familieopskrift. Men nu hvor jeg er på LCHF og ikke spiser kartofler, havde jeg helt lagt den på hylden, indtil jeg blev inspireret af Rav Food til bytte kartoflerne ud med blomkål. Den var så god, at da jeg serverede den for nyligt, havde min søster taget flere mundfulde før hun spurgte, hvad der var anderledes ved kartoffelsalaten. Kartoffelsalat (uden kartofler) til 4 mennesker 1 blomkål 2,5 dl cremefraiche 18% 2,5 dl mayonnaise En håndfuld purløg En pakke bacon i strimler 2 æg karry, gurkemeje, salt og peber Et par dråber sødemiddel (ikke stevia, hader stevia-smagen:-) Fremgangsmåde Kog æg Skær blomkål i mindre stykker og kog nogle minutter. De skal stadig have bid. Hæld kold vand over bagefter Skær bacon i små stykker og steg dem sprøde. Lad dem køle af, eventuelt i køleskabet Skær æg i små stykker...

5 uger: -7,4 kg og masser af energi

Billede
5 uger er gået og jeg er nu 7,4 kg lettere. Det kan både mærkes og ses. Jeg spiser frokost og aftensmad, og prøver at afholde mig fra at spise ind imellem. Det er slet ikke svært, hvis man bare sørger for at få nok fedt til de to hovedmåltider. Det kommer faktisk ganske naturligt. Som en ekstra bonus har jeg fået helt vildt meget energi. Hvor jeg før brugte enormt meget tid på at sidde og ligge, ipad, tv, telefon, spille, læse, surfe internettet, bruger jeg nu meget tid på at male, gøre rent, lave mad, gå ture og meget andet. Det føles rigtigt godt. I går aftes spiste jeg aftensmad med min far. Han fik en bøfsandwich, og jeg spiste en tomat/avocadosalat til min hakkebøf, med en lækker dressing. Se billedet. Salaten indeholdte 1 avokado, 2 tomater, fetaost, 1/2 lille rødløg, balsamicoeddike, olivenolie, frisk basilikum og oregano, salt og peber.

Varm salsa opskrift

Vi fik mexikansk mad til aften og i den anledning lavede jeg min egen salsa. Jeg er så træt af at købe færdiglavet superdyrt salsa-dip, der smager som rød hakket bølgepap med chili. Her kommer min opskrift: En sovseskålfuld salsa - OPSKRIFT Ingredienser 6 store tomater (ikke bøf) 1 stort løg 1 skalotteløg 4 fed hvidløg 4 friske røde chili 5 stykker jalapeno fra glas, lidt vand fra jalapeno-glasset også ½ dl olivenolie ½ dl balsamico eddike 1 tsk sukker En håndfuld friske urter, jeg brugte oregano, timian, citrontimian ½ tsk oregano tørt ½ tsk basilikum tørt Salt og peber Opskrift Skær et kryds i tomaterne i modsat ende af stilken, læg dem i en skål og hæld kogende vand over. De skal stå i det kogende vand i et par minutter, så skindet bliver let at fjerne, og hak derefter tomaterne Hak løg og hvidløg og svits dem ret hårdt i olivenolien, tilsæt chili og svits lidt videre Tilsat alt det andet, og lidt ekstra vand, så retten ikke bliver tør Lad det hele sim...

3 uger: - 6,2 kg

Billede
Huhej hvor det går. I går var det 3 uger siden jeg startede projekt vægttab og nu er jeg 6,2 kg lettere. Det kan bestemt ses. Jeg regner med, at fra nu af bliver et nok 0,5-1,0 kg om ugen, og det er helt fint. Men det er nu motiverende at der er røget en masse i starten. I dag fik jeg salat med stegte pølser til frokost. Jeg elsker stegte pølser. Og ja, der kom lidt beauvais tomatketchup på, men en lille smule ødelægger ikke min ketose.

Diæt eller kostomlægning?

Diæter og slankekure er fy-ord, og har været det så længe, jeg kan huske. Det korrekte udtryk er en kostomlægning. At lave en kostomlægning betyder at man ændrer sin kost til noget andet og holder det til forevig tid. Men hvis man bruger en kostomlægning til at tabe sig, hvad gør man så, når man har nået sit mål? Håber at vægten på magisk vis stagnerer mens man fortsætter denne her gyldne kostomlægning, der nu er blevet til en livsstil. I min verden består et slankeforløb af tre ting: Opstartsfasen, kendetegnet ved at være supervanskelig, give hovedpine, demotivation og stort vægttab i løbet af nogle uger. Mellemfasen, som kan være lang eller kort alt efter hvor meget man skal tabe sig. Mellemfasen slutter når man har nået sit vægtmæsige mål. Afslutningsfasen, kendetegnet ved et langt forløb på op til et år, hvor man arbejder på at finde balance i sin spisning, sådan at vægten ikke svinger.  Jeg har været på min kur i 2,5 uge og har tabt over 6 kg. Det er min opstartsfa...

2. uge = +0,2 kg :-(

Billede
Nå men 2. uge bød på +0,2 kg på vægten. Jeg må tilbage til tegnebrættet... Kigge ind i mig selv og være ærlig omkring min spisning i den sidste uge, så jeg kan rette op og tabe mig til næste uge. Jeg har haft et par dage, hvor jeg havde svært ved at følge mine egne retningslinjer. Jeg spiste for meget til aftensmad (flere portioner). Jeg har spist mange flødestuvede grøntsager til aftensmad (mange kalorier). Jeg har endda spist pandekage med mascarponecreme (det var de der lækkerier, jeg skulle undgå). Jeg gengiver lige mine tre råd til LCHF vægttabere: Sørg for at følge striks LCHF, altså at holde kulhydratniveauet på et minimum. Grunden til det er at kroppen så kommer i en ketose-tilstand og når den er der, er det nemmere at holde madindtaget lidt nede. Sådan at man ikke spiser for meget.  Spis 3 måltider om dagen og undgå alt for meget ind imellem. Faktum er at hvis man indtager alt for mange kalorier så taber man sig ikke, ketose eller ej. Det tog mig 8 dage på LCH...

Tunsalat til frokost

Billede
I dag fik jeg en dejlig tunsalat til frokost. Til hverdag på job springer jeg ofte over frokosten og spiser et par skiver ost i stedet. Men siden det er weekend synes jeg alligevel, at en tunsalat var fortjent. Ingredienser 1 dåse tun i olie 1/4 peberfrugt 1 revet gulerod 1/4 løg i tern 1 spsk cremefraice 1 spsk mayonnaise Salt og peber Det hele blandes og serveres. En hurtig og sund frokost.

Hvordan taber man sig på LCHF?

Billede
Efter flere år på LCHF on/off, med det formål at tabe mig, synes jeg selv, jeg er en smule kvalificeret til at svare på det spørgsmål. I hvert fald for mig selv. Jeg siger ikke, at det virker for alle, men her er 3 punkter, jeg prøver at tænke på, når jeg taber mig med LCHF. Jeg har nu tabt 4,7 kg på de første 9 dage. Sørg for at følge striks LCHF, altså at holde kulhydratniveauet på et minimum. Grunden til det er at kroppen så kommer i en ketose-tilstand og når den er der, er det nemmere at holde madindtaget lidt nede. Sådan at man ikke spiser for meget.  Spis 3 måltider om dagen og undgå alt for meget ind imellem. Faktum er at hvis man indtager alt for mange kalorier så taber man sig ikke, ketose eller ej. Det tog mig 8 dage på LCHF denne gang, før jeg uden de store problemer kunne skære ned fra 4-5 måltider om dagen til 2-3 måltider. Hav tålmodighed og giv det tid.  Lad være med at lave og spise for mange af de der lækre LCHF-lækkerier. Man kommer nemt til at hygg...

Æggekage med grøntsager

Billede
Aftensmaden i dag var en æggekage med grøntsager fra en frysepose. Jeg havde ikke fået taget kød op, og så blev det æg i stedet for. Jeg kan virkeligt anbefale det. Det er en rigtig nem ret. Den eneste grund til at jeg ikke laver det oftere er at min kæreste virkeligt ikke kan lide æggekage, eller broccoli eller blomkål for den sags skyld.  Æggekagen fyldte en stor pande, så derfor spiste jeg bare halvdelen, og gemte den anden halvdel til frokost næste dag. Næringsindholdet i diagrammet gælder for hele æggekagen, ifølge opskriften.  Æggekage opskrift Ingredienser 3 æg 350 g frosen grøntsagsblanding, broccoli, blomkål, gulerødder 1/4 pakke bacon i skiver 100 mL piskefløde 38% Salt og peber Fremgangsmåde Skær bacon i mindre stykker og steg dem (Kun fordi jeg ikke kunne få strimlerne fra hinanden!) Kog grøntsagerne, så de er møre men ikke dødkogte Pisk æg, fløde, salt og peber sammen Steg grøntsagerne, hæld æggemassen over og skru ned for varmen N...

1. uge og -3,8 kg

Billede
Første uge er gået. Den startede med 3 dages æggefaste, der gav -3,0 kg på kontoen. Derefter striks LCHF, der gav de sidste -0,8 kg. Jeg var lidt spændt på, om jeg ville tage på efter æggefasten, som mange siger, at de gør. Men nej, vægten stod stille eller gik lidt ned hver dag. Og ja jeg vejede mig hver dag:-) Min søster, som jeg har en lille vægttabsdate med, hvis vi begge taber os før 1. juli, har også tabt sig. Hun er gået fra 79,1 til 78,1 kg, så det er 1 kg. Hun har skåret slik, kage og cola væk, prøver at spise mere sundt generelt og dyrker motion. Det er så flot! Som nævnt i tidligere indlæg, går vores date ud på, at hvis hun taber 5 kg og jeg taber 10 kg før 1. juli, tager vi i biografen sammen, som en belønning til os begge to. Jeg spiser stadig mere, end jeg synes, jeg burde. For eksempel har jeg lidt svært ved at holde mig til én portion til aften. Og jeg har også brug for mere mad hen af eftermiddagen. Så reelt set spiser jeg 4-5 måltider om dagen i stedet for 3. Jeg ...

Omelet med hvidkål og gulerod

Billede
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle have at spise til frokost. Det skulle være hurtigt at lave og hurtigt at spise. Jeg kiggede i køleskabet, og så at vi havde æg, hvidkål, gulerødder og ost. Jamen... det er da en omelet! OPSKRIFT Indhold 2 æg 1 revet gulerod 50 g revet hvidkål Lidt finthakket løg Lidt revet ost Stegemargerine, olie, kokosolie... eller hvad man nu bruger Salt og peber Fremgangsmåde Steg gulerod, hvidkål og løg. Mix æg, salt og peber med en gaffel og hæld det over gulerods/hvidkålsmassen i panden. Hæld lidt revet ost over. Når æggemassen begynder at blive fast skæres omeletten i 4 dele og vendes. Vent et par minutter, hæld på tallerken, spis og nyd!

Æggefaste og striks LCHF

Billede
Vores lille pige er nu 8 måneder gammel, og det er forår og solen skinner, og jeg begynder at få motivation til at tabe mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har taget en del på. Ikke i løbet af graviditeten, for jeg vejer det samme nu som lige før jeg blev gravid. Men før graviditeten gennemgik jeg et rigtigt hårdt studieforløb, hvor jeg skulle skrive speciale, og det endte med at jeg bare sad på min flade og spiste og skrev. Så ja, jeg tog ret meget på i løbet af forholdsvist kort tid. Ikke særligt fedt, slet ikke rart og superirriterende når man skal ud og flyve, at sæderne er for små! Siden fødslen har jeg startet diæt cirka 100 gange. Det har varet 3-5 timer hver gang, før jeg måtte overgive mig til noget sødt. Utroligt mange aftener har jeg gået i seng, ligget i sengen og fordømt min tunge krop og lovet mig selv at i morgen er det slut. I morgen går jeg i gang med at tabe mig. Baaaah, glem det... virkede ikke. Det har virkeligt været nedtur, og jeg har følt det som ...