15 uger på slankekur - Spiser du for at leve eller lever du for at spise?"

I dag er det 15 uger siden jeg startede på min slankekur. Jeg har ingen anelse om hvad jeg vejer. Jeg tror jeg har tabt mig i de sidste par uger men hvem ved. Jeg går hver dag mindst 5 km så det må da tælle noget. Jeg følger stadig en striks LCHF linje uden frugt og nødder.

Den anden aften havde jeg en sjov oplevelse. Jeg havde spist lidt omkring kl. 17:00, og det var nu omkring 22:00 om aftenen og jeg var igang med at lave en sen aftensmad sammen med min søster. Vi snakker om slankekur og hvordan det går med min. Så siger hun "Du har jo slet ikke kigget på køleskabet eller spist noget mens vi har stået her. Normalt kigger du i køleskabet hele tiden og går og småspiser et eller andet, eller snakker om at du vil spise et eller andet." Jeg sagde "Jeg har jo også lige spist inden jeg kom her.." uden at tænke over at det var 5 timer siden. Sjovt at hun havde lagt mærke til det. Jeg gad vide om folk generelt tænker på mig som et omvandrende altædende/altidsultent labradorlignende menneske. Det var lidt en øjenåbner for mig.
Den her kur har helt sikkert ændret noget i hjernen for mig, for de fleste dage tænker jeg ikke helt så meget på mad længere. Følelsen af ikke at være en fange af mad på samme måde som før er befriende. Man kan sige "Spiser du for at leve, eller lever du for at spise?". I det meste af mit liv har det helt sikkert været udtryk nr. 2 der passede bedst. Jeg har levet for at spise. Altid set frem mod det næste mad-fix. Nu, for første gang i mit liv springer jeg nogle gange over måltider, fordi jeg glemmer at spise.

Jeg har en plan om at fortsætte med LCHF princippet efter at jeg har nået min målvægt. Det er en måde at spise på, der holder godt styr på min ubændige trang til at spise. Der er rimelig lang tid til at jeg når min målvægt, men derfor kan man jo godt drømme :-) Jeg tror på at hvis jeg når en normaltvægt og går tilbage til at spise kulhydrater, vil jeg tage på igen. Jeg stoler ikke på min egen evne til nogensinde at være i stand til at styre min spisning. Ja jeg er da misundelig på de der kan, men det kan jeg ikke og det kommer jeg nok aldrig til. LCHF er min løsning.




Kommentarer