16 uger på slankekur
I dag er det 16 uger siden jeg startede min slankekur. Der er gået 5 uger siden jeg sidst vejede mig, og der er 2 uger til jeg kommer til at veje mig igen (søndag d. 22. juni). Det vil sige, at jeg aner ikke om det går fremad med vægttabet eller ej. Jeg bruger lang tid foran spejlet hver dag med at granske alle dellerne og prøve at vurdere om de er blevet mindre. Det er svært at vurdere. Jeg kan sige så meget, at jeg tror bestemt ikke, jeg har taget på, mens jeg har været her. Jeg siger til mig selv at alt over 3 kg vil være godt og alt under 3 kg vil være en skuffelse.
I går havde jeg et ædeflip hvor jeg bare var så lækkersulten. Jeg spiste 6 pandekager i løbet af eftermiddagen. Jeg kunne bare slet ikke stoppe. Nogle gange føler jeg det sådan, og det er selvfølgelig ikke særligt gavnligt for et vægttab. I dag må jeg passe bedre på.
Jeg er begyndt at motionere både morgen og aften, så det bliver til i alt 10 kilometers gang om dagen. 5 km om morgenen og 5 om aftenen. Jeg har for evigt stive ben. Uanset om jeg vågner om morgenen eller har ligget på sofaen om eftermiddagen er mine ben utroligt stive når jeg står op. Jeg tager det som et tegn på at de bliver brugt, og mon ikke det går i sig selv igen med tiden.
Inaktiviteten her er ved at gå mig på nerverne. Jeg er blevet så desperat at jeg ligefrem er begyndt at overveje at gå på stranden og stege lidt, og der er få ting der keder mig så meget som at ligge under solen og lave ingenting. Jeg gætter på at det at ligge på stranden og lave ingenting ikke er så meget anderledes end at ligge på sofaen og lave ingenting. Sikke en kontrast til tidligere på foråret hvor afslapning for mig var en by i Rusland.
I går havde jeg et ædeflip hvor jeg bare var så lækkersulten. Jeg spiste 6 pandekager i løbet af eftermiddagen. Jeg kunne bare slet ikke stoppe. Nogle gange føler jeg det sådan, og det er selvfølgelig ikke særligt gavnligt for et vægttab. I dag må jeg passe bedre på.
Jeg er begyndt at motionere både morgen og aften, så det bliver til i alt 10 kilometers gang om dagen. 5 km om morgenen og 5 om aftenen. Jeg har for evigt stive ben. Uanset om jeg vågner om morgenen eller har ligget på sofaen om eftermiddagen er mine ben utroligt stive når jeg står op. Jeg tager det som et tegn på at de bliver brugt, og mon ikke det går i sig selv igen med tiden.
Inaktiviteten her er ved at gå mig på nerverne. Jeg er blevet så desperat at jeg ligefrem er begyndt at overveje at gå på stranden og stege lidt, og der er få ting der keder mig så meget som at ligge under solen og lave ingenting. Jeg gætter på at det at ligge på stranden og lave ingenting ikke er så meget anderledes end at ligge på sofaen og lave ingenting. Sikke en kontrast til tidligere på foråret hvor afslapning for mig var en by i Rusland.
Kommentarer
Send en kommentar
Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.