Opslag

Viser opslag fra 2015

Kulhydrater om aftenen - en dårlig idé

Billede
Nu har jeg gået i et par uger og været ret meget på en LCHF diæt, dog med lidt flere kulhydrater end normalt, da jeg spiser mange gulerødder og også bruger mel i sovsen og den slags. Det gik jo egentligt meget godt, og så tænkte jeg at jeg selvfølgelig godt kunne spise ris til min chili con carne. Jeg har de sidste to aftener derfor spist ris med det resultat, at jeg om morgenen har følt mig oppustet, lettere forkvalmet og generelt meget sulten. Alle de andre morgener har jeg slet ikke følt mig sulten, men bare spist nogle gulerødder i løbet af formiddagen og ellers ventet med 'rigtig' mad indtil frokost. Det har været et eksperiment for at se om jeg, som nogle gør, kan spise LCHF om dagen og lidt kulhydrater om aftenen, og det virker åbenbart ikke for mig. Så tilbage til kød og grøntsager om aftenen. Jeg tog det her billede den anden aften. Indrømmet, det er ikke det bedste nordlys-billede, men man kan i det mindste se hvad det forestiller. Nordlyset var meget lyst og ...

Løsere tøj på 10 dage

Billede
10 dage med mådehold og gulerødder er gået, og jeg kan mærke at mit tøj sidder løsere. Jeg er ret stolt over at komme tilbage på det rette spor igen, hvor længe det end måtte vare. Jeg spiser ret meget efter LCHF principper, men med de udfordringer, det giver, at være i Grønland hvor mængden af grøntsager er meget begrænset og dyr. Jeg deler min dag op i 'på arbejde'  altså før kl. 16:00 og 'fri fra arbejde' altså efter kl. 16:00. Morgenmad som sådan spiser jeg ikke, men når jeg kommer på arbejde spiser jeg lige et par gulerødder, og op ad dagen spiser jeg et æble, og omkring frokosttid mit stenalderbrød. Der var Skyr på tilbud Før kl. 16:00 Cirka 400 g gulerødder 1 - 2 æbler 2 skiver stenalderbrød med pålæg eller noget skyr med sødemiddel. Cola zero Efter kl. 16:00 Aftensmaden består af noget kød og grøntsager og eventuelt noget sovs. Jeg holder mig ikke tilbage for at bruge lidt mel eller rasp. Persillesovsen bliver opbagt med lidt mel og fisken paner...

Hvad jeg har spist i dag - Søndag

Billede
Morgen- og formiddagsmad Morgenmad 1 æble og 100 g skyr med lidt sødemiddel og kanel ovenpå Formiddag 100 g skyr med lidt sødemiddel Frokost 3 stegte æg og 4 skiver stegt bacon Eftermiddag 1 gulerod + 1 æble Aftensmad 2 hakkebøffer med stegte grøntsager Frokost Aftensmad Jeg er ret stolt af mig selv i dag. En hel igennem god dag spisemæssigt. Desuden gik jeg en god tur på cirka 40 minutter med bakker og mange trapper. Jeg var helt blå i hovedet da jeg kom hjem. Jeg er godt nok kommet i meget dårlig form.

Hvad jeg har spist - Lørdag

Billede
Når jeg bare laver mad til mig selv kan jeg godt lide at gøre det så nemt som muligt. Noget kød i ovnen og nogle grøntsager til. Når man ikke laver ris, kartofler, brød og den slags, sparer man faktisk meget tid. Dertil kommer at jeg lige i tiden er i Grønland hvor friske grøntsager er utroligt dyre, og at man derfor ofte kommer til at købe en pose frysegrønt. Laks bagt i ovnen med grøntsager, frokost og aftensmad Morgenmad Et glas minimælk Formiddag En stor gulerod Frokost Laks med østershatte i fløde og grøntsager Frokost Eftermiddag Tærte og lidt chokolade (var på besøg hos nogle venner og fik ikke lige sagt nej tak) Aftensmad Laks med flødestuvede grøntsager Som man kan se på billedet nedenunder blev der ikke brugt ret meget fløde til de grøntsager, og det er med vilje. Jeg tror det bliver problematisk for et vægttab hvis jeg sylter alt min mad ind i alt for meget fløde. Laksen var også meget fed, så jeg har alligevel fået fedt nok til at holde mig m...

Motion

Billede
Jeg har været i gang med mit "nye" job som gymnasielærer i 3 uger nu, og det har budt på 20+ undervisningstimer om ugen, en langtrukken forkølelsesvirus og en spæd udforskning af strikkeriets forunderlige verden. Udsigten fra min lejlighed med morgensol på fjeldet Jeg er gået fra at sidde stille og æde og skrive speciale hele sommeren til et aktivt job hvor jeg ikke sidder så meget, og hvor jeg skal gå 15-20 minutter hver vej for at komme på arbejde. Det var hårdt i starten, men nu er jeg ved at vænne mig til det. I dag var så dagen hvor jeg endeligt fik set det indvendige af et motioncenter igen. Jeg stod op i morges, drak et glas minimælk og gik til motionscentret som ligger 5 minutters gang fra min lejlighed. Jeg lavede lidt  let styrketræning for ikke at forskrække mine muskler alt for meget efterfulgt af 21 minutters cardio. Det var en meget let omgang, men da jeg stod ned fra løbe- (gå-båndet!) følte jeg sådan en underlig summen i min krop og havde det som om jeg...

En ny start

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har taget meget på mens jeg skrev mit speciale i løbet af sommeren. Specialet er nu afleveret og forsvaret, og resultatet vil komme senere i den her måned. Emnet var noget så tungt som beton-teori. Torsdag d. 3. september fik jeg min kæreste til at veje mig og skrive min vægt ned på et stykke papir, som han har gemt i sit brille-etui. Jeg ville ikke høre vægten, da jeg bare bliver deprimeret. Jeg ved, jeg har taget meget på, for jeg var nødt til at købe nye bukser i en større størrelse end normalt. I september, oktober, november kommer jeg til at være væk fra min kæreste i forbindelse med arbejde, og når vi ses igen vejer han mig igen. Derfor kommer der heller ikke nogen opdateringer på vægten eller referencer til vægttab i det næste stykke tid. Jeg har tænkt meget på om LCHF virkeligt er for mig eller ej. Jeg følte mig rigtigt godt tilpas på den kost, men følte mig også meget begrænset i min spisning og følte, at det ikke rigtigt adresser...

Opdatering

En sød læser gjorde mig opmærksom på, at det er meget længe siden, at jeg har skrevet her på bloggen. Derfor kommer der lige en opdatering her. Jeg er i gang med at skrive mit speciale, som har deadline om 9 dage. Hele sommeren har jeg siddet og skrevet. Mens jeg har siddet og skrevet har jeg gået mere og mere frem og tilbage mellem køleskabet og min kontorstol. Jeg har mistet kontrollen med min spisning og LCHF, har spist sukker og søde sager, kartofler, brød og har haft ondt i maven af det. Jeg har kæmpet mig tilbage på LCHF, holdt det i et par uger, bare for igen fuldstændigt at miste kontrollen og gå over til nachos, brød og diverse alt muligt grimt i overflod. Jeg har taget på i vægt, skammet mig gevaldigt, grædt over mit speciale og min egen formåen, haft soveproblemer, grædt noget mere, stresset mig selv, panikket over specialet og panikket over vægten. Og sådan har det ellers kørt hele sommeren. Nu sidder jeg i slutfasen af mit projekt. 80 sider skal gennemlæses, rettes, aflev...

Fremgang, og hvorfor min vægt er "farlig"

Tiden går så hurtigt så hurtigt, og jeg var ikke klar over at jeg faktisk har sprunget over vejning i 4 uger nu. Det er altså 5 uger siden sidst, og med rejser og sukkertrips, mange Steff Houlbergs røde pølser (mine favoritter, og de var på tilbud i Grønland, og virkeligt dumt at spise mange af hvis man vil tabe sig), så er det faktisk helt utroligt og meget motiverende, at det alligevel er gået 0,6 kg nedad. Vægten er på 96,5 kg og jeg føler mig meget klar til at fortsætte en sukkerfri/pølsefri spisning. Eneste problem er, at min mave stadig er så øm efter min maveinfluenza, og at jeg derfor ikke har lyst til særligt meget LCHF lige for tiden. Jeg har i hvert fald ikke lyst til æg! Det går nok over om et par dage. I dag har jeg planlagt en dejlig rejesalat med avocado og i aften skal jeg have LCHF burgere. Jeg glæder mig. Hvorfor 95-96 kg er en "farlig" vægt for mig Hver gang jeg kommer ned omkring denne vægt begynder jeg at slappe af. Folk roser mit udseende, fortæller m...

Tilbage i London og syg

Billede
Så er jeg tilbage i London efter en dejlig tur til Grønland. Knap så dejligt er dog, at jeg er blevet syg. Jeg føler det som om at alle mine indvolde har været igennem en cementblander i løbet af natten. Jeg er sulten, men har overhovedet ikke lyst til at spise noget som helst LCHF. Min krop væmmes ved tanken om mine normale spejlæg til morgenmad. Faktisk væmmes den ved tanken om noget som helst fedt. Hver gang jeg spiser eller drikker noget gør det ondt i maven, og jeg har løbet på toilet hele natten. Sådan cirka hver halve - hele time. Dehydreret, ondt i hovedet og maven har jeg super mega ondt af mig selv. Jeg spiste et stykke ristet toastbrød med syltetøj til morgenmad. Og i går aftes spiste jeg en banan før jeg gik i seng for at få maven til at slappe lidt af. Ikke særligt LCHF-agtigt, men det er der ikke noget at gøre ved lige nu.  Jeg føler ellers at det går godt med mit slankeregime. Jeg forventer ikke at jeg har tabt noget på min Grønlandstur, mest på grund af min først...

Nede i sukkerskålen

Billede
Så har jeg været helt nede i sukkerskålen og vende og kommet op og blevet afsukret igen. Da jeg for et par uger siden afsluttede mit semester på universitetet og fløj til Grønland, begyndte en uges kulhydratrush. I lufthavnen kunne jeg ikke finde noget LCHF-venligt at spise og endte med en frisk laksesalat med et par nye kartofler og lidt grønne bønner. Det smagte dejligt. Om bord på flyet fik jeg lidt pasta til maden. Dagen efter ankomsten til Grønland købte jeg lidt rugbrød og spiste en enkelt skive til mit morgenæg. På 2. dagen var 1 skive blevet til to skiver. På 3. dagen var 2 skiver blevet til 4 skiver + noget hvidt brød. På 4. dagen smagte jeg en enkelt bid af min kærestes kage eller chokolade. På 7. dagen var det eskaleret så meget, at jeg spiste 1½ pakke snøfler og adskillige marcipan-æg. Det var nu kommet så vidt, at min kæreste kommenterede på det, hvortil jeg eksploderede og blev vred over hans kommentarer og fortalte ham, at han bare skulle blande sig udenom. Jeg kom dog h...

Mini-pause til midt april

Jeg holder nogle ugers pause på bloggen her, mens jeg er i Grønland. Jeg vender hjem igen d. 17. april hvis vejret vil, og så fortsætter jeg hvor jeg slap med mit slankeregime. Jeg har afsluttet mit semester på studiet og mangler "bare" at studere til eksamen. Jeg sover meget i de her dage, både på grund af jetlag og stress op til afslutning på mit semester. Jeg føler mig som en ballon hvor luften er gået ud. Tiden lige nu bruges derfor på at lade op og blive mig selv igen, og når jeg vender hjem i midten af april kommer der regelmæssige opdateringer her igen.

-1,6 kg på den sidste uge og -6,3 kg på 5 uger

Billede
Det går ligeså stille nedad, selvom jeg synes, at det kan være lidt svært nogle gange. For eksempel spiste jeg i går chokolade, godt nok en mørk 70% chokolade, men stadigvæk meget kaloriefyldt. Jeg har 1 uge tilbage med min universitetsundervisning og en uge tilbage med to store deadlines og mange små. Jeg ved godt, at jeg begynder at lyde som en gammel pladespiller, der gentager den samme ting igen og igen, men det er faktisk ret hårdt lige i tiden. Måske fordi jeg har lidt svært ved at gøre noget halvt. Jeg vil ikke aflevere en opgave med mindre at jeg ved, at den er god. Rigtig god. Og så bliver det hele bare lidt hårdere. Argh, ikke mere klageri nu. Bare tilbage til arbejdet Carla:) På onsdag i næste uge forlader jeg landet i 3-4 uger i forbindelse med mit arbejde, og så vil der ikke være vægtopdateringer her. Jeg vil dog forsøge på bedste vis at tabe mig alligevel og lave nogle opdateringer undervejs.  

Lækker Quickfood

Billede
Jeg tror snart, at jeg kan skrive en bog om, hvordan man laver superhurtig lækker mad. Jeg har simpelthen ikke tiden til at stå i køkkenet i de her dage. Hvis det skal være vildt hurtigt, bliver det til en omelet, men ellers ofte noget kød i ovnen, nogle grøntsager på en pande og lidt frisk grønt som tilbehør. Sammenlagt har jeg brugt 10 minutter på retten her med laks og flødesvampe. En varmtrøget laks varmet i ovnen. Nogle østershatte stegt i smør med salt og peber, derefter tilsat cirka 1/2 dl fløde. Lidt tomat og agurk til at give noget friskhed, så det hele ikke bliver for tungt. Altså... det var 10 minutters arbejdstid for mig. Først satte jeg laksen i ovnen og lod den passe sig selv. Den var frossen, så jeg gav den cirka 45 minutter ved 200 grader. Jeg kan godt lide, at laksen bliver sprød, så jeg dødsteger den lidt. Da den var tæt på at være færdig, lavede jeg tilbehøret.

-0,7 kg på den sidste uge

Det blev til -0,7 kg på vægten i den sidste uge, og i alt -4,7 kg siden jeg startede for 4 uger siden. Dejligt. Jeg vil lige henvise til nederst på siden her, hvor jeg har dokumenteret mit vægttab helt fra starten, hvis nogen skulle være interesseret.

Nem tunsalat til madpakken

På det seneste har jeg brugt nogle meget lange dage på universitet med at færdiggøre nogle projekter, før semesteret slutter. I den forbindelse har jeg haft brug for en nem madpakke, og her har tunsalaten ofte været en løsning. Det er vigtigt at pointere, at man ikke skal skære ned på mængden af mayonnaise i opskriften, så bliver man nemlig sulten hurtigt igen. Eller rettere, så bliver jeg sulten hurtigt igen. Tunsalat opskrift 1 dåse tun (med vand eller olie)  30-40 g mayonnaise 10-20 g rødløg, hakkede 100 g cherrytomater Lidt citronsaft Lidt worchestersauce Salt og peber Fremgangsmåde Bland alle ingredienser med en gaffel, undtagen tomater Hæld tunsalaten i en plastikbøtte med låg Skær tomaterne i halve og læg dem ovenpå tunsalaten Luk bøtten og put then i tasken Jeg selv bruger en termotaske med køleelement til min madpakke. En tunsalat kan godt blive lidt kedelig sidst på dagen hvis den ikke er kølet ned.

Hvor meget skal jeg spise? Vægttab

I 23 dage i træk har jeg målt og vejet alt hvad jeg har spist. Jeg lander dagligt på omkring 1500-1600 kcal indtag, mellem 25-30 g kulhydrat, med et fedt-indtag på omkring 65E% og med et proteinindtag omkring 100-120 g. Indtaget har ligget stabilt i et stykke tid, og jeg føler mig overbevist om, at jeg kan fortsætte samme stil uden at skulle veje og skrive ned. Derfor lægger jeg nu køkkenvægten til side og forsøger at stole på mit øje og dømmekraft i stedet for. Der er mange varianter og fortolkninger af LCHF og andre spiseprincipper. Mange gode råd til hvad man skal indtage og hvor meget. Man skal huske, at disse er bare vejledninger, og at man selv er nødt til at mærke efter, hvad der virker for en. De mængder jeg har skrevet foroven virker for mig, og jeg tror, at de vil føre til et vægttab. Derfor er det det helt rigtige for mig. For dig er det højst sandsynligt en anderledes sammensætning, der vil virke bedst. Nogle fungerer på en fedt-energiprocent på 80, andre med et proteinin...

Dagens madindtag

Billede
Morgenmad 2 spejlæg med tomat Frokost Tunsalat med mayonnaise, rødløg og tomat Aftensmad Kødsauce, tomat, agurk og salat Aftenssnack Dessert med avocado og kokosmælk

-4,0 kg på de første 3 uger

Billede
Det blev til -1,5 kg på den sidste uge og -4,0 kg i alt på de første 3 uger af slankeregimet. Det er tidlige dage endnu, men det går fremad, og ligeså stille er jeg ved at vænne mig til hvad jeg kan spise, og hvad jeg skal undgå. Jeg laver fortsat en optælling af, hvad jeg spiser hver dag, og jeg kan mærke at det hjælper. Størrelse- og mængdemæssigt er jeg ved at blive god til at ramme hvad jeg bør have. Det er ved at blive mere naturligt, hvilket var hele idéen med at måle og veje. Det skulle give mig et hjælpende fingerpeg.   Morgenmad 2 æg med tomat Frokost Kyllingesalat med dressing og tomat Aftensmad Moussaka Moussaka og dressing

3 uger er gået

Billede
Så er de første tre uger overstået. I morgen tidligt skal jeg vejes, og vægten bliver selvfølgelig lagt her på bloggen. Jeg skal være ærlig at tilstå at i disse dage vælger jeg ofte den nemme løsning i forhold til mad. Det bliver til mange færdigt-lavede kyllingebryster og rejer fra supermarkedet, som jeg så mikser med nogle grøntsager på nemmest mulige måde. Det er lidt dyrere på den måde, men det kan jeg nok også klare. Jeg har ikke særligt meget tid eller overskud til at lave mad lige i tiden. Jeg har 3 ugers undervisning tilbage på studiet, arbejder på 3 store opgaver, mens jeg forsøger at forstå 3 forskellige fag rent teoretisk og på samme tid udføre mit arbejde på tilfredsstillende vis. Og ja, på samme tid forsøge at tabe mig og få lagt lidt motion ind i programmet. Dagene er blevet meget lange og det er, uden at overdrive, helt utroligt hårdt. Jeg tager ofte hjemmefra kl. 08 om morgenen og er ikke hjemme før efter kl. 20:00 om aftenen, og hjernen føles som havregrød når jeg komm...

Dagens madindtag og en lille status

Billede
Der er begyndt at tegne sig et mønster over næringsindholdet i den mad, jeg indtager. Fedt E% ligger som regel omkring 65 E%, protein-indtaget svinger omkring 28 E% og kulhydratindtaget omkring 7 E%. Det føles rigtigt, og jeg tænker ikke så meget over, hvor meget jeg spiser af hvilken næringsgruppe i løbet af dagen. Jeg tæller bare sammen om aftenen. Jeg har selvfølgelig LCHF i baghovedet når jeg sammensætter min mad, så helt tilfældigt er det ikke. Men jeg er altså ikke fanatisk omkring præcis hvor meget jeg får af hvad, så længe det føles godt, og det giver et vægttab. Morgenmad 2 spejlæg Frokost Grøn salat med tun/mayo og feta Aftensmad Grøntsagskarrysuppe med bacon

Dagens madindtag

Billede
Morgenmad Ingen Frokost æg, bacon, tomat og grønne asparges Eftermiddag Frikadeller Sen eftermiddag Avocado/fløde/kakao-dessert Aftensmad Flæskesteg og salat Æg og bacon med tomat og grønne asparges

Dagens madindtag

Billede
Morgenmad Ingen Frokost/eftermiddag Frikadeller af svinekød og blomkål Aftensmad  En stirfry grøntsagsblanding med rejer i en karryflødesauce

Dagens madindtag

Billede
Jeg har i den sidste uges tid spist æg og bacon om morgenen. Det smager nu så godt. Jeg er bare lidt bekymret over, at det 'stjæler' cirka 1/3 af mit daglige kalorieindtag, og det synes jeg er for meget. Måske skal jeg prøve at skære det ned til bare 1 æg og 1 stykke bacon om morgenen i stedet for 2 + 2, og så måske tilføje nogle grøntsager. Det må jeg lige tænke over. Morgenmad 2 æg + 2 stykker bacon Frokost Grøn salat med stegt kylling og hjemmelavet karrydressing. Aftensmad Frikadeller og karrydressing Grøn salat med stegt kylling og karrydressing

Madorgie og ekstra motion

Billede
Jeg føler, at jeg har spist så helt vildt meget i dag. En konstant trang til at spise. Det sker altid på første dag af min menstruation. Jeg har givet efter for trangen det meste af dagen, men troligt skrevet alt ned løbende, så jeg ikke kan gemme hovedet i busken. Jeg er ret så præcist endt på mit teoretiske ligevægtsindtag i dag, og derfor fik jeg gået en lang tur til aften, så der alligevel kom underskud på kaloriekontoen. Morgenmad/formiddag Æg og bacon og mere æg og pandekage Frokost Ingen Eftermiddag/Aften Karry/grøntsagssuppe med rejer (en hel grydefuld fordelt over flere timer!) Til natmad i går aftes spiste jeg en omgang tun med mayonnaise. På det tidspunkt havde jeg allerede uploaded dagens kalorietælling, og derfor kom det med i dag i stedet for. Det var omkring 450 kcal. Hmm... så reelt har jeg i dag faktisk kun indtaget cirka 200 kcal mere end normalt. Ikke så slemt som jeg troede. Motionmæssigt fik kæresten og jeg gået 6,4 km i dag og siden jeg vejer omkring ...

Dagens indtag

Billede
Morgenen startede med min ugentligt vejning. Vægten sagde 0,7 kg mindre end for en uge siden, altså 100,9 kg. Jeg har vejet mig hver morgen hele ugen og det underlige er, at lørdag morgen sagde vægten 99,5, derefter er vægten ligeså stille gået op hver morgen med omkring 3-400 g. Jeg føler mig så oppustet, og forstoppet og føler også, at det er ved at være den tid på måneden igen. Hvis jeg har ret burde vægten give et ordentligt hop nedad til i næste uge. Jeg må vente og se. Jeg har spist mindre i dag end jeg plejer, men det passer fint  med, at jeg ikke har lavet så meget motion i dag heller. Dagens menu var: Morgenmad 2 æg og 2 stykker bacon (den engelske slags, der faktisk indeholder kød!) Sen frokost/tidlig aftensmad 1 pandekage af 2 æg Rejer med avocado, olivenolie, fetaost, balsamicoeddike og dild

2 uger med dagligt madindtag

Billede
Så er der gået 14 dage, siden jeg startede med at tælle og veje hvor meget mad, jeg spiser dagligt. Jeg har mere eller mindre præcist angivet det daglige indtag af kulhydrat, fedt, protein og kalorier. Det har været en øjenåbnende process, hvor jeg er blevet klar over hvor nogle af mine slemme faldgrupper ligger. Jeg kunne for eksempel spise rigtigt meget rent ost på daglig basis, og det indeholder overraskende mange kalorier. Jeg ved godt, at man i bedste LCHF ånd ikke skal tælle kalorier, men jeg er interesseret i at tabe mig og i hvad, jeg kan spise for at nå mit mål. Jeg er også interesseret i at finde ud af hvad mit ligevægtsindtag er, altså hvor meget jeg kan/skal spise på daglig basis for at holde min vægt. Jeg synes, at det er begyndt at blive lidt kedeligt at skrive op og tælle, og det tager også lidt tid. Jeg synes dog ikke at 2 uger er nok til at danne mig et overblik, så jeg er nødt til at bide tænderne sammen og fortsætte lidt endnu. Det er alt sammen spændende og intere...

Dagens indtag

Billede
Oopsies. Det er det, jeg har levet af i dag. Jeg var rigtig dårlig til at få lavet en ordentlig madpakke, til trods for at jeg skulle være hjemmefra i 10-11 timer. Oopsies er fine nok, og jeg har da fået eksperimenteret mig frem til en udgave, jeg selv synes er rigtig god, men det er altså stadig lidt som at spise luft. Da jeg kom hjem, var jeg derfor rigtigt sulten og lavede en lækker karry-grøntsagssuppe med stegte kyllingestykker og asparges. Det var til gengæld hele ventetiden værd. Hvor var det lækkert. Morgenmad/formiddag/frokost/eftermiddag Oopsies Aftensmad Karry/grøntsagssuppe med stegte kyllingestykker og stegte asparges. Oopsies opskrift - Med egne rettelser 4 æg 100 g smøreost (philadelphia-lignende) 1 spsk pofiber oregano og andre urte-krydderier 1½ tsk bagepulver lidt salt Nigellefrø til toppen Fremgangsmåde Hvider piskes hårde for sig og resten af ingredienserne piskes for sig.  Bland det hele forsigtigt, sæt på en bageplade med bagepapir, ...

Dagens madindtag

Billede
Morgenmad Ingen Frokost En salat af avocado, rejer, fetaost, oliveolie, balsamico eddike, salt, peber og dild Eftermiddag Hakkebøffer fra køleskabet, var lidt lækkersulten Aftensmad Æggewrap (2 æg + 1spsk pofiber) med stegte grønne asparges, østershatte og purløgsdressing. Æggewrap med grønne asparges, østershatte og dressing

Madindtag og madbrød opskrift

Billede
I dag har jeg brugt det meste af dagen på universitetet sammen med min læsemakker. Til det formål laver jeg som regel en form for oopsies eller madbrød, som nemt kan tages med og spises når det passer. Jeg kom sent op i dag, så det blev ikke til morgenmad. Jeg har forsøgt at holde madintaget i dag lidt lavere end sædvanligt for at imødekomme mit lidt højere indtag i går. Morgenmad Ingen Frokost Hakkebøffer med bløde løg, grøn salat og dressing Eftermiddag/aftensmad 8 Oopsies/madbrød med hvidkål Opskrift oopsies/madbrød m. hvidkål 3 æg 100 g smøreost (philadelphia i dette tilfælde) 1 spsk po-fiber 1 spsk kokosfibre 2 tsk bagepulver  200 g finthakket hvidkål Finthakket persille Salt, oregano, italiensk krydderblanding Jeg piskede først æg, smøreost og bagepulver med en håndmixer, og tilføjede derefter alle øvrige ingredienser. Dejen er blød, men man kan forsigtigt trykke den ud til flade brød. Der blev 8 brød, som lige passede til en bageplade. Bages 50 min...

Madindtag fredag

Billede
Mit mad-indtag fredag er lidt specielt ved at kulhydrat-mængden er utroligt høj. Det er den fordi jeg mødtes med en bekendt ude i byen i går og spiste en chinabox med masser af ris. Jeg stod på vægten i går morges og stod på vægten igen i dag, så jeg kunne sammenligne hvad kulhydraterne ville gøre ved vægten. Det viste sig at i dag vejede jeg 300 g mindre end i går, så helt galt kan det ikke være. Med vilje holdte jeg mig fra ting, der indeholdte brød, for det giver mig som regel bare ondt i maven. Jeg forsøgte også at vælge noget uden alt for mange kalorier i. Kalorieindtaget blev selvfølgelig lidt højt, men ikke højere end at jeg stadig havde et underskud på 780 kcal i går. Jeg troede, at jeg ville vågne med hovedpine i morges, eller en anderledes sult eller sådan noget, men det gjorde jeg ikke. Jeg er ikke sulten, og jeg føler mig rigtigt godt tilpas. Jeg har dog ikke tænkt mig at lade hvide ris blive en del af min diæt igen, men egentligt bare fordi det får mig til at indtage alt f...

Dagens indtag

Billede
Jeg bliver troligt ved med at veje og måle min mad. Jeg håber, at det kan hjælpe mig med at vide hvor jeg skal ligge for at tabe mig, og også hvor jeg skal ligge for at have en stabil vægt. Morgenmad 2 æg og 2 stykker bacon Frokost Rejer og grønne asparges stegt i hvidløgssmør, serveret med hjemmelavet dild-dressing. Aftensmad Varmtrøget laks med grøn salat og en hjemmelavet purløgsdressing.

Dagens indtag og status på 1. uge

Billede
Første uge er gået og jeg er blevet 1,8 kg mindre. Det er selvfølgelig superdejligt, men som altid processen vigtigere for mig end resultatet. Ja det er dejligt at tabe sig, men det er ved gud endnu dejligere at føle at man kan holde det langt ud i fremtiden. Den fornemmelse har jeg stadig ikke. Helt usædvanligt vågnede jeg i morges og var meget sulten og havde en kæmpe trang til at spise. Jeg forstår det simpelthen ikke, men det er højst sandsynligt fordi, at det er ved at være den tid på måneden. Jeg spiste et spejlæg, som jeg ofte gør, og gik i gang med mit arbejde. Det var langt fra nok. Jeg spiste så 2 kolde frikadeller. Men nej, jeg havde stadig en udæmpet lyst til mad. Så klokken 9 i morges satte jeg hvidløgssmør på stegepanden, skar nogle grønne asparges ud i passende stykker og hældte dem på panden med en portion rejer. Det hele blev indtaget med en skefuld cremefraiche dip med dild. Efter den omgang følte jeg mig dejligt tilfredssstillet og mæt. Hen af eftermiddagen blev ...

Dagens madindtag

Billede
Så er jeg kommet igennem den første uge på mit nye slankeregime. Det er gået stille og roligt. Jeg synes dog at de første dage var meget svære, og lige nu er det stadig ikke helt nemt. Jeg håber, at det bliver lidt nemmere i de næste par uger. I morgen skal jeg veje mig selv, og så skal jeg se hvordan første uge er gået. I dag har jeg spist: Morgenmad + frokost + eftermiddag Oopsies og frikadeller Aftensmad Pandekager og frikadeller

Dagens madindtag og 1 års-dag

Billede
I dag havde jeg en lang dag på universitetet, hvor jeg tog hjemmefra kl. 08:00 om morgenen og var hjemme igen kl. 20:00 om aftenen. Jeg havde lavet oopsies og frikadeller til formålet, som nemt kunne spises i løbet af dagen. Mit kulhydratindtag i dag med 25 g var godkendt. Fedtenergiprocenten blev til 58% hvilket er lidt lavt. Jeg vil helst ligge mellem 65 og 75E%. Proteinindholdet blev også lidt højt med 114 g. Det vil jeg prøve at rette til i morgen. Jeg var også lidt sulten i løbet af dagen, så måske jeg skal putte lidt smør på de oopsies, jeg tager med i morgen. I dag er det desuden 1 år siden jeg startede bloggen her, og jeg først begyndte mit korstog mod de mange overflødige kilo. Det føltes som var det i går. Tiden er noget underligt noget. Det blev til cirka -20 kg i det forgangne år. Dagens madplan: Morgenmad + frokost + eftermiddag Oopsies og frikadeller Aftensmad Kalkunschitzler med græsk tomatsalat og fetaost Aftensnack Frikadeller Kalkunschnit...