Faste, hvordan... Og hvorfor?

Jeg har tidligere nævnt faste her på bloggen, og at jeg ville afprøve det. Det blev ikke til så meget i starten, men jeg har nu endeligt taget det til mig. Idéen med det er at kroppen i en ketose-tilstand forbrænder fedt fra kroppen når den ikke har noget mad at forbrænde fra. Jeg var lidt inspireret af svenske Tommy http://www.tommytappar.se/ som har tabt omkring 90 kg ved at følge et striks LCHF koncept. Hans vægt har nu været stabil i flere år og han spiser kun 1 gang om dagen, hvilket er til aftensmad. Det vil sige, at han springer over morgenmad og frokost. Jeg tænkte, at hvis han kan gøre det så kan jeg også.

Fordi man er i ketose har man ikke den samme sult og 'craving' efter noget sødt hele tiden. Så selv om man er sulten fordi man ikke har fået morgenmad eller frokost, så er det slet ikke så slemt endda. Jeg drikker i løbet af dagen danskvand, sukkerfri saftevand og pepsi max.

En af de psykiske ting, jeg får ud af at følge et faste-koncept er, at jeg ikke er bange for at gå nogle timer uden mad. Normalt er min dag planlagt ned til mindste detalje omkring den mad jeg skal spise. Jeg tænker hele tiden på mit næste måltid, og den næste nydelse igennem mad. I starten af mit slankekursforløb havde jeg altid masser af mad med i madkasser til skolen fordi jeg var bange for at løbe tør og følgende spise noget usundt. Nu er jeg ikke bange for at gå nogle timer uden mad.

Fasten gør desuden det, at jeg bliver bedre i stand til at fornemme min krops signaler om sult, når jeg nu faktisk oplever det lidt.

Hvis jeg havde fulgt en normal diæt med kulhydrater ville jeg ikke være i stand til at faste overhovedet. Jeg ville simpelthen have smidt håndklædet i ringen efter ½ time. Jeg har altid tænkt, at de der kan gå en hel dag uden mad under Ramadan må være nogle absolutte overmennesker. Nu tænker jeg, at det ikke er så svært endda.

I dag er min 2. dag med faste, hvor jeg springer over morgenmad og frokost. Jeg ved ikke hvor mange dage jeg bliver ved med det, men indtil videre er det et eksperiment for mig, og noget jeg vil anbefale andre at prøve også. Det giver en dejlig fornemmelse i kroppen. Så faktisk går jeg omkring 23 timer uden mad og så spiser jeg min aftensmad indenfor 1 time. Jeg spiser dog mere aftensmad end normalt, da jeg ikke vil sætte grænser for det. Jeg tænker at kroppen selv sætter en grænse når den vænner sig til konceptet. Samlet set over hele dagen spiser jeg mindre.