3. dag

Varmtrøget laks med stegte champignoner og
mayo/hvidløgs-dressing

Til morgen vågnede jeg og var ikke sulten. Det er første gang i lang tid. Jeg var ellers lidt sulten, da jeg gik i seng i aftes, men havde slet ikke lyst til at spise her til morgen. Jeg går ud fra, at det betyder, at min krop er ved at være i ketose, og at det hele nu bliver lidt nemmere at kontrollere. En ulempe er at jeg har været meget irritabel de sidste par dage, og at jeg i går nat havde mere end almindeligt svært ved at sove for første gang i månedsvis. Min kæreste er overbevist om, at det hænger sammen med mit diætskifte, men jeg er selv ikke helt sikker. Jeg håber ikke, at jeg ender med en omgang sove-problemer, som jeg havde i efteråret.

Her er hvad jeg spiste i dag:

Formiddag
1 spejlæg

Frokost
Laks med stegte champignoner og mayo/hvidløgs-dressing

Aftensmad
Grøn salat med kylling, karrydressing og fetaost.

Alle de dressinger, jeg spiser, er hjemmelavede og ualmindeligt simple at lave. Karrydressingen er klart en yndling og opskriften kan findes her.





Kommentarer

  1. Altså, jeg vil umiddelbart sige, at du spiser alt for lidt? Vil da mene du sagtens kunne ligge på 1500 kcal om dagen og stadig tabe dig? Ikke at jeg er ekspert, men synes bare jeg har læst fra mange, som så ved noget om det, at 1200 kcal om dagen er for lidt og at man sagtens kan tabe sig ved at spise mere.. Bare en ide :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise, tak for din besked. Jeg har indtaget knap 1500 kcal i dag, men motion er -300 kcal, så i alt cirka 1200 kcal. Jeg forsøger at holde mig under 1500 som du selv nævner, og så forsøger jeg at lave lidt motion hver dag, så jeg får forbrændt i hvert fald 2-300 kcal. Det er lidt et eksperiment lige for tiden. Jeg vil rigtig gerne se hvordan sammenhængen er mellem net-kcal-indtag, kulhydrat/protein/fedt-indtag og vægttab for mig. Mvh. Carla

      Slet

Send en kommentar

Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.