Madbrød med blomkål og halloumi - LCHF



Så er der blevet lavet madbrød og jeg må sige at de smagte ganske udemærkede og havde en fin konsistens. De er ret intense i smag og indhold så man kan ikke spise særligt mange. Jeg spiste tunsalat til. Jeg har fået inspiration ved at kigge på forskellige opskrifter online for pizzaer og pandekager med grøntsager, men da jeg ikke kunne finde den opskrift der helt passede til hvad jeg forestillede mig, lavede jeg den her: 

Ingredienser
  • 400 g fintrevet blomkål
  • 250 g fintrevet halloumi
  • 20 g fintrevet grana padano ost
  • ½ finthakket stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 50 g paranødder
  • 1 spsk pofiber
  • 1 spsk loppefrøskaller
  • 1 spsk avocado olie
  • Krydderier (jeg brugte en blandingspose med grønne urter)
  • Salt og peber


Bagetid
40 minutter ved 180 grader i forvarmet ovn. 

Fremgangsmåde

Jeg havde en pose fintrevet blomkål i fryseren og den blev fundet frem (se billedet).


Halloumien blev puttet i hakkeren og så var der ellers finthakket ost. Det blev slet ikke klistret som jeg ellers havde forventet. Da jeg var færdig med halloumien hakkede jeg paranødder, hvidløg og løg sammen, og da de havde nået en tilfredsstillende konsistens tilføjede jeg de to æg og lod dem hakke med i maskinen. Til sidst blander jeg det hele sammen og blandingen kan man se på billedet nedenunder. 


Jeg spredte dejen ud på en bageplade ved at bruge et stykke bagepapir på toppen. 



Pladen er nu klar til at blive sat i ovnen, og efter 40 minutter er den klar. 

Man ser her at jeg puttede groft salt på toppen og det synes jeg ikke var nogen success. Det blev simpelthen alt for salt. 


Til sidst skar jeg brødet ud i mindre stykker og satte det til afkøling. Jeg må sige at det blev mere fast end jeg havde forventet og det er en god ting. 



Kommentarer