Dagens indtag og status på 1. uge

Første uge er gået og jeg er blevet 1,8 kg mindre. Det er selvfølgelig superdejligt, men som altid processen vigtigere for mig end resultatet. Ja det er dejligt at tabe sig, men det er ved gud endnu dejligere at føle at man kan holde det langt ud i fremtiden. Den fornemmelse har jeg stadig ikke.

Helt usædvanligt vågnede jeg i morges og var meget sulten og havde en kæmpe trang til at spise. Jeg forstår det simpelthen ikke, men det er højst sandsynligt fordi, at det er ved at være den tid på måneden. Jeg spiste et spejlæg, som jeg ofte gør, og gik i gang med mit arbejde. Det var langt fra nok. Jeg spiste så 2 kolde frikadeller. Men nej, jeg havde stadig en udæmpet lyst til mad. Så klokken 9 i morges satte jeg hvidløgssmør på stegepanden, skar nogle grønne asparges ud i passende stykker og hældte dem på panden med en portion rejer. Det hele blev indtaget med en skefuld cremefraiche dip med dild. Efter den omgang følte jeg mig dejligt tilfredssstillet og mæt.

Hen af eftermiddagen blev jeg (lækker)sulten igen og spiste mine sidste 10 frikadeller med dill-dressing fra køleskabet. Herefter fulgte en hjemmelavet kylling/karry-salat. Klokken var på det tidspunkt blevet 16:30, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte regne ud, hvor meget jeg havde spist i løbet af dagen. Kalorietælleren stod på 1575 kcal og dermed var der lukket for mad resten af dagen. Det var i skrivende stund 6 timer siden. Jeg har efterfølgende ikke været sulten eller haft lyst til noget hele aftenen, så mit tidlige madorgie må have virket. Jeg tror bestemt min krop følte sig i ubalance over et eller andet,  men nu har jeg det godt igen.

Grønne asparges og rejer stegt i hvidløgssmør,
serveret med dild-dressing

Dagens spisning:

Morgenmad
1 spejlæg, 2 frikadeller, rejer + grønne asparges

Eftermiddag
frikadeller og kyllingesalat

Aftensmad
Ingen





Kommentarer

  1. Stor ros til dig fordi det ikke var yoghurt, flødeskum og chokolade, du kastede dig over... men helt rigtig nærende mad:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rosa tak for det! Jeg prøver :D Mvh. Carla

      Slet

Send en kommentar

Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.