Slankekur igen
I 3 måneder har jeg skiftevist sagt til mig selv, at det er helt i orden at spise når jeg har lyst, at jeg skal mærke efter og slappe af og alt det der. Men nu i dag har jeg endelig fået taget mig sammen til at stå på vægten og se dragerne i øjnene. 3 måneder med overspisning har resulteret i + 8 kg. Min laissez-faire tilgang har tydeligtvist ikke virket. Jeg er blevet ved med at skubbe det fra mig i tankerne, og tænkt 'Ja, jeg skal jo i gang på et tidspunkt, men måske i morgen og ikke i dag...'. Motivationen og lysten har overhovedet slet ikke været der.
Nu er motivationen endeligt kommet tilbage, og jeg har indset at det eneste, der virker er at vende tilbage til mit daglige blogskriveri og ugentlige vejninger. Jeg har ladet op til en ny omgang slankeregime i de sidste par dage ved at få udryddet (spist) alt det jeg ikke vil spise, når jeg skal tabe mig. Kokosmel, nødder, bær, yoghurt, chokolade.
Jeg har også sat mit vægttabsskema op i bunden af siden her, og det vil jeg udfylde hver onsdag, så man igen kan følge med i, om der er fremskridt. Jeg vil forsøge, i hvert fald i nogle uger, at skrive op præcist hvad jeg spiser og prøve at beregne protein, kulhydrat og fedt-sammensætningen og det samlede kalorieindhold. (Ja du har inspireret mig med din nørdede tilgang Kathe Rav).
Det er lidt sørgeligt faktisk, for jeg ved, at jeg kan tabe mig, jeg har bare så svært ved at spise normalt bagefter og holde min vægt. Det er også derfor jeg kalder dette en 'slankekur' og ikke en 'livsstilsændring', for lige nu er det kun slanke-delen, der virker. Livsstilen har ikke helt fulgt trop. Tænk positive tanker! Først prioritet er at tabe mig, og så må det andet komme bagefter. Wish me luck.
Det er for øvrigt ved at være 1 år siden, at jeg startede denne blog, og status er, at bloggen, i det forgangne år, har hjulpet mig til at blive 19 kg mindre.
Nu er motivationen endeligt kommet tilbage, og jeg har indset at det eneste, der virker er at vende tilbage til mit daglige blogskriveri og ugentlige vejninger. Jeg har ladet op til en ny omgang slankeregime i de sidste par dage ved at få udryddet (spist) alt det jeg ikke vil spise, når jeg skal tabe mig. Kokosmel, nødder, bær, yoghurt, chokolade.
Jeg har også sat mit vægttabsskema op i bunden af siden her, og det vil jeg udfylde hver onsdag, så man igen kan følge med i, om der er fremskridt. Jeg vil forsøge, i hvert fald i nogle uger, at skrive op præcist hvad jeg spiser og prøve at beregne protein, kulhydrat og fedt-sammensætningen og det samlede kalorieindhold. (Ja du har inspireret mig med din nørdede tilgang Kathe Rav).
Det er lidt sørgeligt faktisk, for jeg ved, at jeg kan tabe mig, jeg har bare så svært ved at spise normalt bagefter og holde min vægt. Det er også derfor jeg kalder dette en 'slankekur' og ikke en 'livsstilsændring', for lige nu er det kun slanke-delen, der virker. Livsstilen har ikke helt fulgt trop. Tænk positive tanker! Først prioritet er at tabe mig, og så må det andet komme bagefter. Wish me luck.
Det er for øvrigt ved at være 1 år siden, at jeg startede denne blog, og status er, at bloggen, i det forgangne år, har hjulpet mig til at blive 19 kg mindre.
Ih, hvor dejligt at se dig på banen igen, Carla! Og hvor er det godt at fokusere på hvad bloggen har gjort for dig på dét år:-) Det svarer jo næsten til ½ kilo om ugen. Det må du godt være stolt over og glad for helt ind i dit inderste jeg.
SvarSletJeg hepper på dig og følger med... Det skal nok gå! Og hvis det virker bedst at tænke "slankekur", ja, så er det jo det du må gøre. Håber virkelig for dig, at det med tiden så bliver en livsstil. Selv kunne jeg ikke tænke mig at leve på andre måder. Men selv om jeg ikke er i vægttabsfase i øjeblikket, skal jeg da stadig holde øje med mit madindtag og tænke over hvad og hvornår og hvor meget jeg spiser. Kan ikke bare give los og æde løs. Så stiger vægten altså! Vi er desværre nogen der altid liiiige skal have et opmærksomt øje på denne del af tilværelsen. Men det kan jeg også godt leve med;-) når jeg samtidig kan have det så godt med al den gode mad:-P
Hej Rosa og tak for din dejlige opmuntring, og hvor har du så evigt ret. Mvh. Carla
Slet