Slankekur: Fredag aften

Det er fredag aften og jeg har stadig et par timers arbejde foran mig. Jeg er lidt træt af at arbejde og jeg er lidt træt af at være på slankekur. Spisemæssigt i dag har jeg stort set levet på salat og rejer, hvilket også smager ret godt. Jeg overvejer at lave en kyllingeret i morgen til en forandring. Fordelen i at være på slankekur og have travlt er, at man behøver ikke bekymre sig om hvad man skal spise. Man pakker bare madpakken med gulerødder/nødder/peberfrugter/kalkunfrikadeller og så går dagen med det. Man er heller ikke så træt som normalt fordi kroppen ikke bruger tid på sukker-op-og-nedture. Ingen brød, ingen pasta, ingen kartofler, ingen ris. Ingen slik. Ingen chokolade. Og så videre. Det dårlige ved at være på slankekur og have enormt travlt er når man når til aften og har enormt ondt af sig selv, så kan man ikke lige tilfredsstille sig selv med mad. I hvert fald ikke usund mad. Jeg tænker på at spise en appelsin og nogle nødder. Det er ikke hvad min krop har lyst til lige nu, men det ligger alligevel en god dæmper på lysten.

I de sidste par dage har jeg i pauserne fra mit arbejde været i haven. Jeg har slået græs, fyldt 7 sække med afklip fra rosenbuskene, plantet en rhododendron, slået plantelus ihjel på vores 6 roser og børstet dem af med en kost. Nu er haven klar til at tage imod de mange tulipaner der er på vej op. Sidste år købte og plantede jeg et lille pænt træ med pæne blade. Jeg vidste ikke hvad det var, men det var på tilbud. I efteråret fik det de mest farvestrålende røde blade og jeg tænkte 'Sikke hvor har jeg fået mine penges værd' og nu for et par dage siden sprang det helt uventet ud med flotte lyserøde blomster og jeg kan se at det er et lille japansk kirsebærtræ jeg har fået købt mig. Det er bare så flot.

Jeg ser frem til at veje mig om mindre end 48 timer (søndag morgen) og fordi det er 4 uger siden jeg startede min slankekur, skal jeg for første gang have centimetermålet frem og se hvor mange centimeter, det er blevet til. Jeg kan mærke at mine yndlings-elastikbukser til hjemmebrug er begyndt at hænge på mig. Det er et godt tegn. Jeg kan også mærke at jeg foretrækker nyvaskede jeans lige fra tørretumbleren fremfor nogle, der har været brugt og er udvidet lidt. Det er noget helt nyt. Skidt pyt med arbejdet og trætheden, livet er nu ikke så ringe:)