Slankekur Uge 1 - Dag 1

122,1 kg

I dag er første dag af min slankekur. Ordet 'slankekur' er blevet et fy-ord i de seneste år og er blevet erstattet med 'kostomlægning' og endda 'livsstilsændring', men i min verden er jeg på en slankekur. Det er ubehageligt. Jeg har hovedpine, og jeg føler mig lidt slap i knæene. En kold tyrker for min krop der er vant til alt hvad hjertet begærer af fede og kaloriefyldte fristelser.

Jeg har igennem noget tid fået flere små hints fra min krop i hverdagen om at det er på tide at tage en omgang med badevægten. Mine knæ gør ondt når jeg rejser mig fra at have siddet for længe. Sæderne i undergrundsbanen virker til at være blevet mindre. De andre passagerer sender mig rædselsslagne blikke når de ser at jeg har øjnet sædet ved siden af dem. Flysæderne er blevet mindre. Den der midter-arm mellem sæderne bliver ved med at poppe op når jeg sætter mig. Jeg prøver diskret at gøre mig mindre, men det virker sjældent. Jeg prøver at presse den ned med slet skjult fysisk vold, men det virker kun i et par sekunder før den springer op igen. Meget pinligt, specielt hvis personen ved siden af også forsøge at presse den ned før han/hun opdager at det altså ikke kan lade sig gøre fordi mine overdimensionerede lår bare fylder meget mere end et almindeligt flysæde giver plads til.
Når jeg møder op på mit universitet efter turen i undergrundsbanen er jeg svedig og rød i ansigtet. Af samme grund møder jeg altid ekstra tidligt, sådan at jeg kan nå at få den normale ansigtskulør tilbage før alle de andre møder op. Dette resultaterer i at jeg er på min plads mindst 50 minutter tidligere end hvad der er strengt nødvendigt og derfor har masser af tid til at opdatere mig selv på verdenssituationen online eller bare at stirre på uret og ønske at jeg havde sovet lidt længere.
Oveni alt dårligdommen kommer så at det er nærmest umuligt at få noget lækkert tøj, hvor man ikke ender med at ligne en sammensnøret kæmperullepølse. Selvfølgelig er det muligt at få tøj i min størrelse 48, men jeg kan ikke lade være med dagligt at stirre misundeligt på de piger der bruger en størrelse 38-40 og faktisk har et udvalg af butikker og ikke hænger på Zizzi og Nanna XL.

Nu er jeg motiveret. Motiveret til at kæmpe mig gennem trangen til mad. Ikke bare søde sager men mad. Jeg elsker mad og jeg tror min mavesæk er 3 gange større end alle andres for jeg er vant til at spise meget og ofte. Hvem spiser kun én portion lasagne til aftensmad? Én portion! Det er jo nærmest blasfemi. To mindst og helst også tre og så lige lidt ekstra til natmaden, morgenmaden, formiddagsmaden, frokosten... og så er der vist ikke mere tilbage i lasagnefadet. Det fører mig til emnet for min slankekur. Jeg har hørt, prøvet nogle,  (og blevet fortalt) om vægtvogterne, vægtkonsulenterne, 5-2 kur, low carb high fat, stenalderkost, Atkins, kålsuppe, smoothies-kur, træning, lav kalorieindtag, lavt fedt indtag, lavt sukkerindtag, og jeg kan blive ved. I virkeligheden er man nok nødt til at identificere ens eget spiseproblem og prøve sig frem derfra.

Mit problem starter om morgenen hvor jeg spiser en kæmpe portion cornflakes med letmælk. Gigantisk kæmpeportion. Jeg bruger flydende sød og ikke sukker, så det er altid noget. Men det vil jeg ændre til at spise en lille portion havregryn med skummetmælk og stadig noget flydende sød.

I løbet af dagen vil jeg fokusere på frugt, grønt (specielt gulerødder, peberfrugt og hvad der ellers lige er i køleskabet) og nødder. Jeg har ikke helt bestemt mig for hvad temaet for min frokost skal være, men måske noget stenalderbrød med ost. Stenalderbrød har højt indhold af fedt men lavt indhold af kulhydrater. Til aftensmad vil jeg have noget kød med salat og grøntsager. Jeg tænker at det der mest kendetegner den her type kur er lavt indhold af kulhydrater, højt indhold af naturligt fedt og proteiner. Masser af frugt og grønt. Hvordan det virker ved jeg ikke, men jeg vil veje mig igen på søndag og så ser vi.