Opslag

Første eksamen overstået

Første eksamen er overstået og forhåbentligt er det gået godt. Jeg tror bestemt den er bestået. Det tager skolen nær ved 3 måneder at rette og sende mig resultatet, så det tager lidt tid før jeg ved det præcist. Jeg mangler stadig to prøver og de foregår tirsdag og torsdag i næste uge.

Æggekage i ovn LCHF

Billede
Jeg søgte efter 'æggekage lchf' og fandt mange forskellige opskrifter, men jeg var bare ikke helt tilfreds med nogen af dem. Derfor valgte jeg at lave min egen. Jeg formår altid at få brændt æggekagen på hvis den laves på pande, måske på grund af stor mangel på tålmodighed når det gælder madlavning, derfor ville jeg lave den i ovnen. Vi fik flæskesteg i går og jeg valgt at bruge resterne til æggekagen. Selv min lidt kræsne kæreste, der før har bebudet at han aldrig nogensinde skal spise æggekage, syntes den smagte dejligt, og det er et kæmpe kvalitetsmærke i sig selv. Den mætter i øvrigt rigtigt godt! Se hvor meget der er tilbage efter 2 menneskers aftensmad. Jeg fik coleslaw til, som jeg havde i rester fra i går. Her kommer opskriften på æggekagen.  Ingredienser 7 æg 3 spsk fløde 1 spsk husk 1 løg ½ rød peber ½ squash 200 g revet ost 1 lille pakke bacon i tern Flæskesteg, rester Salt og peber Fremgangsmåde Skær flæskestegen i små tern og steg...

Uge 10 - 0,6 kg (-14,1 kg i alt)

Billede
Jep, det går stadig nedad. Hvem skulle have troet det. Begravet i læsning til min første eksamen på onsdag, afsluttet et langt hårdt forløb på arbejde og på samme tid formået at tabe 14 kg på 10 uger. Det er da slet ikke en dårlig statistik:D (Og den tid på måneden starter i dag! Så jeg er oppustet som altid) Med lidt held kan jeg måske nå min 3. photo-session på søndag (15 kg). Eller måske søndagen efter. Vi ser. Kurven viser hvordan min vægt har ændret sig per uge siden starten af min slankekur. Man ser, at den første uge har en stejlere hældning end resten af forløbet. (Hvilket er ret normalt og bare betyder at jeg tabte mig mere den første uge!). Man ser også, at der siden 3. uge har været en nær lineær sammenhæng i udviklingen af min vægt. Hvilket egentligt bare betyder, at jeg gennemsnitligt taber det samme hver uge.  Jeg har fået Excel til at lave en tendenslinje fra uge 2 til 11 og forskriften er: y = -1,0915x + 119,88, og hvis man indsætter y = 70 (Mit...

Nye ting i mit køkken

Billede
Billederne viser nogle tilføjelser til mit køkken-lager. Nogle af dem bruger jeg meget og andre har jeg først lige fået erhvervet mig. Det øverste billede Øverst fra venstre er det: Hellmann's mayo, kokosnødde-olie, æg, lurpak rigtigt smør, almindeligt kokosmel Nederst fra venstre er det: Magnesium, hørfrøolie, fiberhusk, perilla-olie, avocado-olie og fint kokosmel. Det nederste billede Sesammel, sukrin gold, pofiber. De er lige kommet ind af døren med posten, så jeg ved ikke hvordan de fungerer, men jeg har læst om dem i opskrifter fra madbanditten.dk  og lignende sider. Men magnesium er da ikke mad? Nej, men det gør alt det andet muligt, uden magnesium stopper min mave nemlig:( Jeg ville ikke undvære kokos-olien, æg, husk, mayo og smør. De øvrige er jeg ikke kommet i gang med at bruge ordentligt endnu, så hvordan deres plads i min madlavning skal være, mangler stadigt at blive udforsket.

keton-måling og optimal ketose

Billede
Forskellige hjemmesider beretter om, at for at være i optimal ketose for vægttab skal blodniveauet af ketoner være 1,5 - 3,0 mmol/L (Koncentration). Ved at bruge sådan nogle sticks som vist på billedet har jeg nu målt mit niveau og det ligger mellem 1,5 og 3,9 (Når man sammenligner farver er det altid lidt usikkert). Jeg var lidt bekymret for om jeg spiste for meget kød til at være i optimal ketose, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Hvis jeg ikke taber mig fra nu af ved jeg så, at det må være fordi kalorieindtaget er for højt. Der kan selvfølgelig også være andre faktorer, der spiller ind, såsom væske, hormoner og stress.

Gullasch med broccoli/blomkål-mos

Billede
Jeg ved ikke helt hvad en rigtig gullasch indeholder og jeg har aldrig slået det op, men den her indeholder flåede tomater, oksekød, koncentreret tomatpuré og en pakke blandede 'stew' grøntsager med lidt bønner. Til smagen har jeg brugt paprika, chili-pulver, oregano, basilikum og en bouillonterning (og salt og peber). Der er tilsat lidt fløde til sidst.  Mosen er (inspireret af Christine) lavet af en pose frosne broccoli og blomkål. Jeg kogte dem møre tilsat salt, hældte vandet fra, tilsatte en skive smør og piskede det med håndmixeren. 

Så er der avocado-olie...

Billede
Det var mit klare indtryk at avocado-olien ville blive leveret indeholdt i en lukket flaske. Jeg turde end ikke tage imod denne pakke i rædsel over hvad jeg mon ville finde indeni. Pakken er nu sendt retur.