Opslag

3. dag på sund mad

Billede
Imellem bleskift, amning og mangel på søvn har jeg rimeligt formået at være sund og gå nogle ture for at få lidt motion. Jeg følger ikke en superstreng diæt da jeg ammer, men hvis jeg ikke gør et eller andet nu så ender jeg med at veje 140 kg når vi når til jul. Det passer godt med gåture da det får babypigen til at slappe af og sove, og dermed også får mor til at slappe af. I hvert fald i hovedet. Der er ikke noget mere stressende end lyden af sin babys gråd. Og for at være ærlig, de små kan jo få den mindste irritation til at virke som om verden har nået enden.  Morgenmad: Yoghurt, müsli, bær, nødder og kokos Vi var en ekstra tur på hospitalet for at få lidt lysterapi mod gulsot. Bat-baby.  Hun har en Pavlik-skinne på for hofteskred Foto-bombing af mors frokost. Salat med dressing og stegte pølsestykker. 

Baby Selma og sund spise

Billede
Den 6. august blev vores lille pige Selma født ved kejsersnit på grund af underkropsstilling. Hun var født i uge 37+5. Hun har/har haft lidt småskavanker med hofteskred og gulsot, men alt i alt klarer hun sig fint og vi er så stolte. Jeg vejer nu 3 kg mere end da jeg blev gravid, så det er ikke graviditetskilo jeg kæmper med. De kilo jeg kæmper med har jeg taget på i det halve år der har ledt op til graviditeten. Der har været rigtigt meget at se til med arbejde og studier og specialeskrivning, så jeg har nærmest bare sat mig ned og haft den ene hånd på arbejdet og den anden hånd i slikskålen. Det har resulteret i at jeg nu vejer 127,5 kg. Det er forfærdeligt pinligt at tage så meget på i løbet af så relativt en kort periode. Jeg har bare slet ikke haft nogen motivation for noget som helst andet end at spise og lave mine pligter. I går aftes fandt jeg så endelig lidt motivation til at tabe mig, og i morges stod jeg på vægten. I dag er min første dag med at spise mere sundt end jeg har ...

Kalkun m bacon på bund af kartofler

Billede
Påskemiddagen i år var kalkun, i stedet for den sædvanlige lammesteg. Vi kunne kun finde en gigantisk lammekølle og med kun to mennesker til at indtage den, var det lige overdrevet nok. Kalkunen blev svøbt i bacon for at den ikke skulle blive for tør, og bunden af kartofler var lavet med løg, persille og lidt fløde. Kalkun svøbt i bacon på kartoffelbund Kalkun og kartofler blev serveret med en græsk tomatsalat og lidt brød Kalkunretten 1 kalkunbryst (vi brugte 1/3 af et helt bryst) Kartofler 1 hakket løg 2 dl fløde Lidt vand en håndfuld persille Salt og peber Græsk tomatsalat 2 tomater 1/2 hakket rødløg lidt persille 1-2 spsk Balsamico eddike 1-2 spsk Olivenolie Salt og peber Fetaost Fremgangsmåde Skræl kartofler, skær i skiver og hæld i fad Hak løg og persille og fordel over kartoflerne Rens kalkunbryst for hinder og læg det over kartoflerne Læg bacon over kalkunkødet Hæld fløde over kartoflerne Fyld op med vand indtil kartoflerne er...

Nu gravid

Billede
Mange ting er sket siden jeg sidst bloggede. Jeg er blevet gravid, knap 19 uger henne, og vi er flyttet til Canada, British Columbia, hvor min partner er i gang med noget flyvetræning. Jeg er et fremmed sted, mega træt, lider af kvalme, kedsomhed, ensomhed og savner dansk rugbrød med dansk ost. Jeg bruger meget tid på at sove hver dag eller lave ingenting. Det lyder i grunden ret sørgeligt når jeg skriver det, men sådan er det lige nu. Heldigvis flyver jeg tilbage til Danmark og Grønland i næste uge, og skal være der noget tid. Jeg glæder mig. Vi bor ud til Stillehavet og nyder et mildt oceanisk klima. Da vi ankom i begyndelsen af februar blomstrede påskeliljerne allerede. Klimaet er vel lidt som i London, måske en smule mildere. Naturen er skøn og og i klart vejr kan vi se helt ned til bjergene og vulkanerne i Washington State. Påskeliljer i februar i Canada Vandet hvor vi bor Vi venter en lille pige til august og hun skal hedde Selma. Hvis vi da ikke ændrer men...

Kulhydrater om aftenen - en dårlig idé

Billede
Nu har jeg gået i et par uger og været ret meget på en LCHF diæt, dog med lidt flere kulhydrater end normalt, da jeg spiser mange gulerødder og også bruger mel i sovsen og den slags. Det gik jo egentligt meget godt, og så tænkte jeg at jeg selvfølgelig godt kunne spise ris til min chili con carne. Jeg har de sidste to aftener derfor spist ris med det resultat, at jeg om morgenen har følt mig oppustet, lettere forkvalmet og generelt meget sulten. Alle de andre morgener har jeg slet ikke følt mig sulten, men bare spist nogle gulerødder i løbet af formiddagen og ellers ventet med 'rigtig' mad indtil frokost. Det har været et eksperiment for at se om jeg, som nogle gør, kan spise LCHF om dagen og lidt kulhydrater om aftenen, og det virker åbenbart ikke for mig. Så tilbage til kød og grøntsager om aftenen. Jeg tog det her billede den anden aften. Indrømmet, det er ikke det bedste nordlys-billede, men man kan i det mindste se hvad det forestiller. Nordlyset var meget lyst og ...

Løsere tøj på 10 dage

Billede
10 dage med mådehold og gulerødder er gået, og jeg kan mærke at mit tøj sidder løsere. Jeg er ret stolt over at komme tilbage på det rette spor igen, hvor længe det end måtte vare. Jeg spiser ret meget efter LCHF principper, men med de udfordringer, det giver, at være i Grønland hvor mængden af grøntsager er meget begrænset og dyr. Jeg deler min dag op i 'på arbejde'  altså før kl. 16:00 og 'fri fra arbejde' altså efter kl. 16:00. Morgenmad som sådan spiser jeg ikke, men når jeg kommer på arbejde spiser jeg lige et par gulerødder, og op ad dagen spiser jeg et æble, og omkring frokosttid mit stenalderbrød. Der var Skyr på tilbud Før kl. 16:00 Cirka 400 g gulerødder 1 - 2 æbler 2 skiver stenalderbrød med pålæg eller noget skyr med sødemiddel. Cola zero Efter kl. 16:00 Aftensmaden består af noget kød og grøntsager og eventuelt noget sovs. Jeg holder mig ikke tilbage for at bruge lidt mel eller rasp. Persillesovsen bliver opbagt med lidt mel og fisken paner...

Hvad jeg har spist i dag - Søndag

Billede
Morgen- og formiddagsmad Morgenmad 1 æble og 100 g skyr med lidt sødemiddel og kanel ovenpå Formiddag 100 g skyr med lidt sødemiddel Frokost 3 stegte æg og 4 skiver stegt bacon Eftermiddag 1 gulerod + 1 æble Aftensmad 2 hakkebøffer med stegte grøntsager Frokost Aftensmad Jeg er ret stolt af mig selv i dag. En hel igennem god dag spisemæssigt. Desuden gik jeg en god tur på cirka 40 minutter med bakker og mange trapper. Jeg var helt blå i hovedet da jeg kom hjem. Jeg er godt nok kommet i meget dårlig form.