Mad og synd

'At synde' eller 'syndedage' er udtryk jeg ofte hører i forbindelse med slankekure. "Du må have 1 syndedag om ugen". Men hvorfor nu gøre det religiøst? Hvad nu hvis man har syndet på to forskellige dage i den uge, skal man så igennem skærsildens lidelser? Det er tæt på i hvert fald. Tankerne kører rundt i hovedet på én "Åh nej, nu spiste jeg den is, og nu er det også lige meget det hele, og jeg syndede og hvor var jeg også bare et rigtigt forfærdeligt menneske med rygrad som en regnorm og så videre". Den skærsild vi putter os selv igennem ved at 'synde' er nok større end hvad vi vil opleve fra nogensom helst andre i hele verden.

Nogle kalder det også en 'snydedag', men jeg tænker lidt 'snyde fra hvad?'. At snyde er jo også forbundet med noget negativt og noget der nærmest er lidt moralsk ulovligt.

Jeg er træt af at føle skyld, afsavn, synd, snyd og skam i forbindelse med at spise. Jo mindre negativ fokus jeg har på mad jo bedre. Som nævnt i et af mine første indlæg her på bloggen har jeg været mere eller mindre overvægtig siden jeg var barn, og hvor har jeg bare fået forbundet 'nydelse som følge af mad' med 'Hvor har du syndet og hvor er du forfærdeligt" i mit hovede. Selv nu hvor jeg nyder min æggeomelet om morgenen og på samme tid tænker "Du har nok ikke tabt dig til din vejedag på søndag, nu hvor du faktisk har nydt at spise".

Jeg har i mange år lidt af kraftig overspisning. Den eneste grund til at jeg ikke vejer 150 kg i dag er, at jeg indimellem har taget mig sammen til at tabe mig lidt, dog kun for at tage det på igen. Overspisning skete for mig ofte i det skjulte. Jeg købte nachos og skjulte dem for min kæreste og så lavede og spiste jeg dem alle sammen, når han ikke var hjemme. Eller jeg ville spise is. Eller brød med smør og ost. Masser af brød med smør og ost. Skammen ved at spise på den måde er helt enorm. Man ved jo godt at man ikke burde, men trangen er bare større end følelsen af at man ikke burde. Man ved godt at man bliver tyk ved at spise mange kalorier. Man ved godt, at det er ubehageligt at skulle købe tøj i kæmpe størrelser. Trangen til at spise er bare stadig større.

For at komme ud af en årelang ond spiral af overspisning, er det nødvendigt for mig at forbinde spisning med noget positivt, hellere end noget negativt. Og jeg har ikke brug for 'snyde' eller 'synde' dage hvor jeg kan spise ting jeg normalt ikke burde. Det emmer jo af negativitet og kan nemt skubbe mig tilbage til at overspise af alle de forkerte ting igen.

Lige nu følger jeg LCHF og jeg har det rigtigt godt med det. Nogle dage spiser jeg mindre og andre dage spiser jeg mere. Jeg spiser indenfor grænser jeg selv har sat op, men jeg prøver at slappe af med det. Hvis jeg er sulten spiser jeg noget. Hvis jeg er sulten igen spiser jeg noget mere. Jeg prøver at mærke efter om min mave nu også er sulten før jeg spiser, eller om det bare er hjernen, der tror den skal have noget mad. Hvis jeg ikke er sulten når jeg står op om morgenen spiser jeg ikke noget. Når jeg så bliver sulten spiser jeg. For mig er det mere vigtigt at komme i kontakt med min krops signaler end at følge et normalt spisemønster eller en forudbestemt madplan med faste tidspunkter.