Afslapning, savoykål, frikadeller og brunkager
Savoykål med fløde og frikadeller |
Savoy-kål med fløde og flødeost, plastikbøtte til køleskabet :) |
Brunkager (Ikke LCHF) |
I morges kørte vi til Tesco's superstore (lidt som Bilka) kl. 08:00 og købte ind til hele ugen. Da jeg kom hjem lavede jeg frikadeller og savoykål i fløde. Frikadellerne blev ikke helt som jeg havde planlagt, så opskriften kommer ikke, men jeg kan afsløre, at de var lavet med en blanding af svine- og oksekød tilsat sesammel, æg, løg og fløde og bagt i ovnen. Jeg er blevet for doven til at stege frikadeller på en pande. Opskriften på savoykålen i fløde kommer nedenfor.
Da jeg var i Danmark sidst fandt jeg, i Rema 1000 eller Fakta, et lille brev fra Dr. Oetker med påskriften "Brunkagekrydderi". Det synes jeg lød så spændende, at jeg bare måtte have det. På bagsiden var der en opskrift på brunkager, og den lavede jeg så efter frikadellerne. Jeg nyder at bage og lave mad, det får mig til at stresse af. Det tømmer mit hoved for tanker og giver mig en tilfredsstillelse, som jeg gætter på andre får fra at læse eller tegne eller løse krydsord eller noget helt fjerde. Problemet er bare, at hvis jeg laver LCHF kager/småkager, spiser jeg dem alle sammen med det samme. De her kager er fulde af sukker og hvedemel, og jeg må overhovedet ikke spise dem. Det passer mig fint, for så har jeg ikke problemer med at holde mig fra dem. De er blevet puttet i en kagedåse, og så kan min kæreste nyde dem i den næste uges tid. Så bliver han også glad:)
Opskrift - Savoykål med fløde (striks LCHF)
Ingredienser- En pose frossen savoykål, skåret ud (eller frisk)
- 1 tern grøntsagsbouillon
- 20 g smør
- 1 dl fløde
- 2 spsk flødeost
- ½-1 tsk revet muskatnød
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Kog savoykål med bouillon og salt (lad kålen koge 5-10 minutter)
- Tag vandet fra kålen
- Smelt smørret i en gryde
- Vend kålen i smøret i gryden
- Tilsæt fløde, flødeost, muskatnød, salt og peber, og varm det op
- Når flødeosten er smeltet og saucen ensartet er retten klar til servering. (Lad være med at koge det kraftigt op)
Kommentarer
Send en kommentar
Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.