Fiberscones og kalkunfrikadeller (LCHF) til madpakken
Fiberscones færdigbagte |
Kalkunfrikadeller |
Fiberscones før ovnen |
Fiberscones LCHF - opskrift (12 styks)
Ingredienser
- 50 g pofiber
- 2½-3 spsk fiberhusk (den gule)
- 2 tsk bagepulver
- 100 g hørfrø
- 100 g græskarkerner
- 125 g blandede nødder
- 5 æg
- 1 dl fløde
- 2 spsk avocado-olie
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
- Finthak græskarkerner, hørfrø og nødder i en miniblender (hørfrøene bliver ikke helt pulveriserede men det er ok)
- Bland alle ingredienser
- Giv dejen lidt tid til at sætte sig (10 min)
- Form scones'ene og sæt på en bageplade
- Bag 25 minutter ved 175 grader
De har den mest fantastiske duft, når de kommer ud af ovnen og smager supergodt bare med smør. Jeg har lavet dem til min madpakke, da jeg har brug for noget rigtigt nemt, der kan spises med fingrene, når jeg tager til universitet. Disse indeholder både fedt og protein og kan egentligt spises uden pålæg. Jeg er helt vild med, at det er nogle små bastante størrelser, man får ud af det. Det sætter nemlig gang i kæbemusklerne, når man skal tygge sig igennem en af dem, og man har følelsen af at have spist et helt måltid bare efter 1-2 scones.
Kalkunfrikadeller før ovnen |
Kalkunfrikadeller LCHF opskrift
Ingredienser
- 1 kg hakket kalkunkød
- 2 store løg
- 2 æg
- 20 g pofiber
- 1 spsk fiberhusk
- 1 dl vand
- Salt og peber (masser af det!)
Fremgangsmåde
- Hak løgene fint
- Bland alle ingredienser
- Form frikadellerne og læg dem på en bageplade
- Bages i ovnen 40 min ved 200 grader (jeg kan godt lide mine lidt tørre til min madpakke, så 30-35 min. til de, der foretrækker den mere saftige udgave)
Frikadellerne går for øvrigt utroligt godt til min karrydressing.
Nu kan jeg forstå du bor i England, men... Har du haft succes med at finde hakket kalkunkød i Danmark? Jeg synes nemlig kun jeg kan se kylling, og det synes jeg faktisk er lidt mærkeligt.. :)
SvarSletHej Louise. Ja du har ret i at jeg bor i England, og har ikke rigtigt tænkt over hvor man finder det i Dk. Nu du siger det, så kan jeg ikke huske at have set hakket kalkunkød i Danmark. Jeg må indrømme at grunden til at jeg selv bruger det, er fordi det er så billigt. Det er faktisk den billigste form for hakkekød man kan få i supermarkederne her. Hvis jeg boede i Danmark ville jeg nok bruge hakket svinekød i stedet (hvilket man stort set ikke kan få her). Mvh. Carla
SvarSlet