Striks LCHF eller ej, hvad virker?

De første 10 kg jeg tabte mig var på en low carb low fat kedelig diæt. De næste 17 kg har været på LCHF. Jeg har aldrig rigtigt målt, hvor meget fedt jeg egentligt spiser, eller hvor mange kulhydrater jeg spiser. Jeg har bare gået ud fra, at det var LCHF. Måske spiser jeg for mange kulhydrater og for lidt fedt til at kalde det striks LCHF, jeg ved det ikke. De LCHF-religiøse fanatikere vil sige, at hvis du spiser over 25 g kulhydrat om dagen, er det ikke striks LCHF, og dermed ikke rigtig LCHF. Hvorfor? Fordi det siger dietdoktoren, og han er gud. Hvis det hjælper folk igennem dagen og til at have kontrol over deres egen spisning at følge en meget sort/hvid regel, så dem om det. Efter 27 kgs tab og med 20 kg igen, med masser af opture og nedture og lang tids stilstand, føler jeg, at jeg har lært min krop bedre at kende og har ret til at komme med min egen (meget uvidenskabelige) mening om LCHF og slankekur.

Sukker, stivelse og konventionelt brød får mig til at miste kontrollen med min spisning. Det får mig til at spise uden tanke for andet end den næste mundfuld. Jeg bliver omdannet til en sofakartoffel, der bare ligger og hælder is og chips ned. Sukker er derfor ikke længere en del af min verden, og jeg har ikke spist nogle af de traditionelle kulhydratbomber siden februar 2014. Jeg har ikke haft problemer med at undgå ting med kulhydrater i, og jeg har ikke tænkt mig at invitere dem ind i mit liv igen nogensinde. Dog kunne jeg i fremtiden godt tænke mig at spise kartofler og rodfrugter igen engang imellem. Fremtiden = når jeg har nået min målvægt, hvad den end måtte være. Hvidt sukker og brød kommer ikke til at være en del af min hverdag igen. Det er nemt at undgå og nemt at lave gode erstatninger. Masser af mennesker over hele verden med diabetes eller gluten-allergi undgår det samme uden problemer.

Bær, nødder og kerner er ingredienser i LCHF, bare ikke i den strikse version. Jeg har diskuteret meget med mig selv om det er noget jeg kan og skal spise på min diæt. På den ene side er jeg bange for at miste kontrollen med min spisning, og på den anden side mener jeg ikke, at en håndfuld nødder eller kerner vil komme til at ændre mit vægttab negativt. Problemet er, hvornår spiser du bær? Det gør du i kage og desserter, eller til morgenmaden. Jeg spiser ikke morgenmad, laver ikke kage og prøver at holde mit dessert-indtag på et minimum. Så vil det gavne mit vægttab at begynde at spise bær? Det tror jeg ikke. Ikke fordi bærrene i sig selv stopper vægttabet, men fordi bær aldrig kommer alene. Angående nødder og kerner, så brugte jeg paranødder og solsikkekerner i mine hvidkålsbrød den anden dag. Det giver en dejlig smag til brødene og den vil jeg helst ikke undvære. Men, brød er noget jeg prøver at undgå, da jeg har svært ved at holde mig fra dem. Det er så svært for mig at stoppe ved et enkelt stykke. Jeg vil bare have mere og mere. Det vil sige at nødder/kerner indirekte lokker mig til at spise mere. Det er min konflikt i en nøddeskal og grunden til, at jeg prøver at holde nødder/bær/kerner ude af min diæt så meget som muligt. Jeg tror bestemt ikke at kulhydratindholdet i de tre er noget, der får mig til at tabe mig mindre. Særligt fordi jeg spiste mange nødder i begyndelsen af min slankekur, hvor jeg tabte mig rigtigt meget på kort tid. Jeg har overvejet om jeg skal begynde at have nødder med på universitetet som en snack, som jeg gjorde tidligere, men jeg er bange for, at det bliver en negativ rutchebane, som kan ende med at jeg bare indtager flere kalorier dagligt end hvad, der er nødvendigt.

Angående fedt-indholdet i min diæt har jeg prøvet at skære meget ned. Standardsvaret på en facebook-gruppe, jeg var medlem af, til "Jeg kan ikke forstå jeg ikke taber mig" var ofte "Spiser du nok fedt?" og derfor begyndte jeg at tænke "mere fedt, mere fedt, mere fedt" når mangel på bevægelse på vægten gjorde mig desperat. Nu spiser jeg ikke så meget fedt mere, og min vægt er begyndt at flytte sig nedad igen. Måske er jeg bare et af de der mennesker, der bliver nødt til at passe på hvor meget fedt, der flyder indenbords. Fordelen ved fedt er, at det skulle få folk til at føle sig mætte og dermed spise mindre. Problemet med mig er, at jeg stadig spiser rimeligt store portioner. Jeg har endnu ikke lært at styre mængden af hvad jeg spiser. Jeg får da en bedre mæthed og nemmere ved at undgå at snacke mellem måltiderne ved at spise fedt, men jeg har også indset, at jeg får den samme mæthed ved at spise en mindre mængde fedt og en større mængde salat. Jeg spiser stadig en fed dressing til min frokost, med stegte pølser til, men fedt-mængden er mindre end den har været. Så jeg ved snart ikke, om jeg stadig er på LCHF eller om det har ændret sig til noget andet, og for min skyld kan de kalde det hvad de vil, så længe jeg taber mig af det.