Smørstegte rejer med hvidløg
Jeg har tidligere skrevet om de her smørstegte rejer i hvidløg, men eftersom de er så gode, kan de godt holde til at blive nævnt igen. Ganske enkelt, jeg varmer noget smør på panden, presser et par fed hvidløg ud på panden, tilsætter nogle jumborejer og venter til de ser lækre ud. Jeg vender dem lidt undervejs. Rejerne serveres med en hjemmelavet hvidløgs-/mayo-dressing og en grøn salat. Opskriften på hvidløgsdressingen kommer lige her:
Hvidløgsdressing - opskrift
Ingredienser
- 5 spsk mayonnaise (Jeg brugte Hellmann's)
- 1 spsk cremefraiche 38%
- ca. 1-1½ tsk worcestershiresauce (English sauce)
- 2 fed hvidløg, presset
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienser og smag til med salt og peber
Advarsel: Jeg har før prøvet at lave den her ret med frosne rejer. Det var ikke en succes overhovedet. De blev ret gummi-agtige og måtte smides ud. Jeg tror, at de nærmest blev kogt i optøningsvandet i stedet for stegt.
Kommentarer
Send en kommentar
Tak for kommentaren. Jeg er altid glad for at høre fra ligesindede eller interesserede.