Omelet med pølser og ost


Æggeomelet med pølser og ost

I går aftes var jeg virkelig sulten og så er det rart med en tung aftensmad. Det blev til en æggeomelet med stegte pølser og ost. På toppen kom der agurk og tomat, som gav en frisk modpol til den tunge omelet. Jeg lavede en ret stor omelet, men hvis man har lidt mere selvkontrol og ønsker en mindre portion, kan man lave den af 1 æg og 1 pølse i stedet. 

Opskrift - omelet

Ingredienser 
  • 2 æg
  • 2 pølser 
  • 50 g hjemmerevet ost
  • ½ spsk fiberhusk (gul) 
  • 2 spsk fløde
  • Lidt smør til stegning
  • Salt og peber
  • Tilbehør: Agurk og tomat, eventuelt purløg

Fremgangsmåde
  • Pisk æg, fiberhusk, fløde, salt og peber
  • Skær pølserne ud i små stykker og steg dem i smøret
  • Når pølserne er stegt lidt på begge sider hældes den revne ost over pølserne, lad osten smelte
  • Hæld æggemassen jævnt over pølserne og osten
  • Skru helt ned for varmen og lad omeletten stå ved svag varme i cirka 10 minutter 
  • Når æggemassen er helt fast, kan omeletten vendes og steges videre 6-7 minutter ved svag varme på den modsatte side
  • Servér med tomat og agurk på toppen, eventuelt purløg. 

Kommentarer