Blomkålspizza



For nyligt prøvede jeg fathead-pizzaen med blandet resultat. Jeg synes ikke den var vanvittigt god. Om det hænger sammen med kokkens manglende evner i køkkenet, skal jeg lade være usagt. Jeg var derfor motiveret til igen at prøve kræfter med blomkålspizzaen (som jeg også havde lidt blandet resultat med for noget tid siden). Jane Farbers opskrift fra madbanditten blev brugt igen, og resultatet var som ovenfor. For at få en hel bradepande skal man cirka bruge dobbelt portion af den opskrift der er linket til. 

Jeg kan godt lide min pizza lidt knasende så jeg gav den noget ekstra tid i ovnen. 24 minutter ved 225 grader fik bunden. Derefter 12 minutter i ovnen med fyldet på. Bunden var rimeligt fast og næsten sprød da den havde været i ovnen på egen hånd. Dog blev den lidt mere blød efter at være blevet bagt med fyldet på. Det er min erfaring, at hvis den får lov at køle af bliver den ret fast og stiv igen. Perfekt til madpakken faktisk. 
Da jeg blandede dejen brugte jeg foodprocessoren med den store kniv. Jeg stoppede først da dejen var en hel fin blank masse, sådan lidt humus-agtig. Jeg trykkede dejen ud i en stor bradepande mellem to stykker bagepapir. Derefter gik resten ret nemt. Dejen svinder lidt i størrelsen ved bagningen. 




Kommentarer