Lækre boller LCHF
Jeg har før skrevet om de her boller, men her kommer så lige en reklame mere. De er bare så gode! Jeg har lavet nogle få ændringer i opskriften, som jeg ellers har herfra. Bollerne minder meget om almindelige boller og har en fin konsistens når man skærer dem over og smører dem. De kan også nemt ristes. Det eneste man skal have i tankerne er, at der er mange fibre i opskriften og derfor måske ikke så gode til folk med sarte maver. De er i øvrigt meget mættende og jeg har endnu ikke formået at spise mere end 1-2 af gangen.
Opskrift
- 2½ dl (ca. 50 g) pofiber
- 1½ spsk fiberhusk (pulveriseret)
- 2 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 5 æg
- 50 g smeltet smør
- 1 dl fløde
- 1 spsk nigellafrø
- 80-100 g hjemmerevet mild cheddar
(tsk = teaspoonful, spsk = spoonful, dl = decilitre)
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienser, lad dejen hvile 10 minutter mens fibrene suger væske til sig
- Form bollerne
- Bages 20 minutter ved 175 grader varmluft
Aj, hvor ser de lækre ud. Jeg har da vist en pose nigellafrø, jeg skal huske at bruge af, næste gang jeg bager boller! Tak for tippet!
SvarSletMvh. JetteDC
Dejligt at høre og tak for inspiration til opskriften! Jeg elsker nigellafrø, de giver sådan en dejlig krydret smag til bollerne. Mvh. Carla
Slet